Morgenkaffeudfordringer

Det er en grum morgen at stå op som nummer tre og nummer fire. Kaffemaskinen strejker. Ikke for alvor, men den står altså ikke klar, da Heidi og Kenneth endelig viser sig. De er ikke bare skuffede. De er slet ikke vågne og bliver det heller ikke, før vi stikker et krus kaffe i næven på dem. Lige nu cirkler de rundt omkring maskineriet, som er ved at pudse fjerene. Ha!

Annemette og jeg var tidligere oppe. Vi drikker varm kaffe. Vi hygger ved spisebordet, mens vi surfer på hver sin computer. Vi har lidt ondt af dem, men kun lidt.

Heidi bliver desperat. Kedlen må findes og der må brygges kaffe på gammeldags maner. Kedlen finder hun inde i vindueskarmen i stuen bag juletræet? Jeg fatter ingenting. Nogen siger, at den også stod der juleaften, da vi dansede om træet og blev helt til grin, fordi vi ikke kunne huske sangene uden at have tekststøtte. Jeg er ikke sikker på, at jeg vil vide, hvordan den er havnet der. Ligesom vores julesangehukommelse har den sikkert bare gemt sig til bedre tider.

Da vandet næsten koger, står kaffemaskinen og blinker klar. Sådan er livet ind imellem fuld af arbejde, som viser sig at være overflødigt.

Om lidt er der frisk kaffe. Vi er nogen, der trænger.