11

Ha!

Bad Santa med Billy Bob Thornton og jeg er solgt til stanglakrids og mavekramper af grin.

Jeg kan ikke forsvare mig med fantastiske replikker, et plot, som er helt igennem overraskende eller andet, som kan forklare hvorfor jeg er vild med den film. Det er jeg bare.

Det er tredje gang jeg ser filmen og alligevel er jeg ved at tisse i bukserne af grin, når Willie (BBT) afleverer sin ”I’m an eating, drinking, shitting, fucking Santa Claus”.

Det er en voksenfilm. Basta. Der er ikke plads til sentimentalitet og lommetørklædet kan du beholde i lommen, medmindre du griner lige så meget, som jeg gør. Her er en julemand, som er en gris med sin lever, sit underliv og og sit sprog… og jeg skriger af grin. Og ser den igen, når de viser den næste år på en kanal tæt ved dig.

Ha, hvor er den sjov!

Du vil sikkert også kunne lide