9

Jeg er tilfreds

Sikke dog en fantastisk decembermorgen. Solen er på vej op, men snart på vej ned igen. Det er vintersolhverv.

Lige om lidt vender det hele og lyset finder langsomt vej tilbage til Danmark, men uanset farten er det nu, vi mørketrætte kan glædes over, at dagen tager til. At lyset igen giver længere dage. Der er tændt stearinlys i mit vindue. Lys spredes varmt i karmen, som hyldest til det lys, der er på vej.

Verden vender rigtigt. Efter gårsdagens blæst kunne man ikke vide, men det hele ligner vist sig selv. I hvert fald ved første øjekast og det er hvad, det bliver til. Der er for koldt til andet. Kaffen er varm og jeg er tilfreds. Jeg søndagshygger i et stille hus, hvor det eneste man hører, er opvaskemaskinens stille summen. Ah, som jeg er tilfreds.

Du vil sikkert også kunne lide