Jeg gik og tumlede med de sidste ting, da det bankede på døren. Det var Adam, som kom forbi for at aflevere en julegave til mig! Jeg må IKKE åbne den før juleaften. Han er eddermugme tarvelig, men en julegave er absolut ikke det værste der findes og så var det faktisk ret hyggeligt, at vi fik ønsket hinanden glædelig jul, inden han skulle hjem til familien og tage hul på den.
Nu skal jeg bare holde fingrene fra pakken. Jeg lover det… næsten…
Jeg mangler sådan set ikke noget af betydning. Det skulle da lige være Steen, som må melde forfald. Jeg kommer til at savne ham ved bordet, men mon ikke det lykkes at ses her i tiden, hvor vi holder fri og nyder livet. Vi tror det og jeg glæder mig, selvom han vil blive savnet i dag, men et håndslag på hygge senere er næsten lige så godt.
Jeg havde glædet mig til at give ham juletics med glimmer, guld og farver, for han er ikke vild med julen og så skulle han få, så hatten passede, men det må blive senere. Han slipper ikke!
Heldigvis er familien Jacobsen friske og dem glæder jeg mig altså til at se. Jeg glæder mig frygteligt til, at Ole igen kommer på visit. Det er alt for længe siden og jeg ved bare, at han bliver dejligt selskab ligesom resten af familien altid er det.
Jeg er sikker på, at de får farvechok og AC, som er dejligt traditionselskende, får formentlig også kvalme af min jul, som med garanti ikke ligner hendes helt.
Får hun ikke kvalme af min jul, så er der en potentiel kvalme i slikskålen, for hun og Oline har begge en sød tand og jeg elsker at forkæle dem lidt, så der er frit slag. En mavepine skal det nok kunne blive til.
Der er også tænkt på Kenneth. Han elsker nødder, så selvfølgelig skal de ikke mangle på julebordet, selvom høsten ikke er autentisk, som i egne nødder. Hasselnødderne var der ingen af i år og valnøddetræets frugter skal vi vist se langt efter de næste mange år, men engang…
Jeg glæder mig til at tage hul på julen med familien Jacobsen. Eftermiddagen bliver sød og rigelig, men så venter der også en solid vintergryde til at tage den værste kvalme, når vi engang – formentlig tæt på midnat – bliver sultne igen. Jeg er SÅ klar.
11 kommentarer
Liselotte
21. december 2008 at 01:48Altså mit spisebord bliver først rigtigt hyggeligt, når det er proppet med dejlige mennesker. Jeg er så heldig, at der kommer mange forbi, som kan lide at sidde ved det – det elsker jeg :-)
Omkring Salmiak-/Chokoladekaramellerne, så er de købt i Netto for en tid siden. Jeg har – forgæves – jagtet dem siden, fordi der skulle være sendt et par pakker til London (Tina). Jeg har desværre ikke fundet flere, så det er resterne, som er nydt i dag og så må vi se, om jeg falder over dem andre steder, for så er der da vist et par stykker eller tre, som er vilde med dem :-)
Marianne
20. december 2008 at 23:07Whau – sikke en forkælelse, jeg er sikker på at der er blevet hygget igennem. Oplevelser der varmer jeres hjerter i lang tid….
petunia
20. december 2008 at 22:41Du har en utrolig kosleig blogg! Kjekt å være innom her!
Ha en flott jul!
Astrid
20. december 2008 at 22:16Meget smuk og hyggeligt ser det ud :-)) jeg vil ogsåååå hygge. Nå, det må vente til weekenden er overstået, har nattevagt!!! Håber i har hygget hele dagen og stadig gør. Håber ikke i har alt for ondt i maven af alt det lækre. Knus
Karolina
20. december 2008 at 17:33Jeg kan rigtig godt lide din layout. Meget smuk! :-)
merete
20. december 2008 at 17:17gud det guf ser så skønno ud. i får det nok dejligt og det lyder som en fornuftig servering ved det hyggelige bord.
Mette
20. december 2008 at 17:05Altså Liselotte. Dit spisebord ser ud til at være det hyggeligste sted i verden.
Jeg skal vist også prøve at finde de der salmiak-chokolade-karameller, selvom hele opsatsen nu ser fristende ud :-)
Tina - omme i London
20. december 2008 at 16:14Nu frister du med de salmiakchokolader igen. Det er altsaa ikke saerlig paent af dig! :(
Oh – men hils Jacobsenerne og dine. HYG jer. :)
Grete
20. december 2008 at 15:41Guri så varmt og koselig det er hos deg. Elsker fargene dine!! Jeg er heller ingen minimalist, har aldri vært det. Vi må da ha det frodig og farverikt. Den lysestaken du kjøpte sist så jeg første gang hos Magda som har nettsiden Happy knitting. Har lett etter den på nettet. men finner den ikke. Er det Rice som har designet den? Elsker den nemlig!!!
Apropos tenåringsdøtre: jeg har 3 av dem på 14,17 og 18. Du verden som det svinger:-)))
Ønsker deg og dine en fabelaktig helg!
Mille
20. december 2008 at 15:00…orv de der salmiakkarameller ser rigtigt gode ud, hvor kan ‘mine gamle’ köbe dem, i Saltum???
Dorthe
20. december 2008 at 15:00Hej Liselotte.
Jeg elsker i hvert fald din jul, selv om den ikke ligner min helt. Jeg er meget fascineret over alle dine farver, jeg synes, det er sjovt og hyggeligt!!!
Jeg elsker dine indiske ting, da jeg har et helt specielt forhold til Indien. Så jeg NYDER dine fantastiske billeder. Ha’ en rigtig god dag med dine kære. Vi skal selv holde fødselsdag, og det er heller ikke det værste, der findes ;-)
Kærlig hilsen Dorthe