Decembermorgen

Decembermorgen i mørke og stilhed. Sådan en har jeg. Lyset tænder himlen nu, men de første timer foregik i en kulsort verden kun oplyst af Olines juletræ.

Kaffen er varm og rigelig og jeg nyder, at jeg kan lave ingenting. Da jeg kommer forbi juletræet, kan jeg se, at Oline har lagt julegaverne på plads underneden. Jeg ved godt hvorfor. På den måde kan hun få fingre i de fleste af pakkerne og måske gætte, om hun får det, hun ønsker sig allermest i hele verden. Lige nu altså, for den slags har det med at skifte.

Oline er et forkælet barn. Hun er den eneste vi har, så hun får, når vi har. Hun mangler ingenting. Hun mangler faktisk aldrig nogensinde noget som helst. Alligevel er der masser af ønsker hver gang chancen byder sig til, så nok er aldrig nok og det er dejligt. Tænk om man ingen ønsker havde, når man er fjorten.

Jeg er sikker på, at hun bliver forkælet denne jul også. Langt de fleste gaver er til hende. Det er i orden med mig. Jeg vil hellere give end have, når vi når juleaften. Jeg mangler ingenting. Jeg har alt det, jeg ønsker mig og mere til. I grunden er jeg frygteligt heldig :-)