– har stået en sovende baby indtil for et øjeblik siden…
Midt i brocher, babystrik, opskrifter og kaffe stod en lille pige og sov. Nemt lille barn vil nogen nok sige, men moderen ved bedre.
Jeg synes jo, at den lille Dicte opførste sig eksemplarisk, men jeg ved også, at hun ind imellem giver grå hår og en ekstra rynke, for maven er urolig og så er små børn ulykkelige, men ikke i dag, hvor hun enten sov eller sad og iagttog verden med de største, blå øjne, jeg længe har set…
Jeg nænnede ikke blitz i ansigtet på et lille menneske, som kun har kendt til verden i 7 uger, så rystet og lidt utydelig er hun her på billedet, men sikke øjne…
Hun er en skøn baby og hendes mor er dejligt selskab, så jeg har nydt dagen. Endelig fik jeg lejlighed til at overdrage barselsgaven til My, som sidste gang måtte melde forfald. Det var en strikket poncho, som varmer lige der, hvor en nybagt og ammende mor har brug for at være lun. Den passede perfekt og My blev glad. Så er jeg også glad.
Nu er de taget hjem igen og Kenneth brænder for at give mig en tur i den nye bil. Måske vi også burde handle en smule, så jeg er vist frisk. Tror jeg nok…
26 kommentarer
Liselotte
19. december 2008 at 08:28Jamen det var også svært at lade være, Tina :-)
Tina - omme i London
18. december 2008 at 23:26Aaaaaarh, hun er da simpelthen for laekker. Hvis hun stod paa mit bord havde jeg sat taenderne i hende!
Liselotte
18. december 2008 at 09:30Irene, man behøver ikke noget som helst ;-)
– god dag til dig også :-)
Kristine, der findes ikke noget bedre og god torsdag til dig :-)
kristine
18. december 2008 at 09:12hvor er hun skøn! der er intet som en sovende baby i en lift på et køkkenbord. Ha’ en dejlig torsdag.
Irene Aagaard
18. december 2008 at 08:53Ok – så er jeg med, kan godt se, hvad du mener :-) Men behøver man i grunden at begrunde sine valg ? Det gider jeg slet ikke ud i :-) Uha – skal skynde mig på arbejde nu – ha`en fortrinlig dag !
Liselotte
18. december 2008 at 08:29Irene, det har du med sikkerhed aldrig læst, men du har formentlig læst, at de afstedkommer temmelig meget emailkorrespondence med efterfølgende forklaringer på, hvorfor jeg har valgt, som jeg har. Derfor afstår jeg altid fra at sende dem videre, men kun derfor, så tusinde tak for din :-)
Irene Aagaard
18. december 2008 at 08:22Skøn baby ! Jeg har læst på din blog, at du ikke rigtig regner awards. Nu får du så én fra mig alligevel :-)
Liselotte
17. december 2008 at 23:33Det er ikke altid de bedste omstændigheder, som giver os møder med nye mennesker, Lene. Jeg lå også på medicinsk afdeling med nyfødt baby og to blodpropper for en menneskealder siden. Det er øv, men kan ende helt godt alligevel, som du ser :-)
Mokken, du er en værre utålmodig sjæl. Lige om lidt, siger jeg bare… :-)
Lisbeth Bula, det lyder som en skøn aften og en herlig idé at lave broche til kollegaen og jeg tror ikke på, at mine er pænere :-)
Inspiration! « Lisbeth58bula’s Weblog
17. december 2008 at 22:39[…] I saw Liselottes wonderful felt broches nad I just […]
Lisbeth Bula
17. december 2008 at 22:29Jeg hadde filt og gikk igang med en brosje til en kollega jeg er “hemmelig nisse” for da jeg så dine !! Dvs jeg så de før jeg slo av internet på jobb, har så vært ute med strikke damene og spist på restaurant i kveld- så jeg kastet meg over det nå når jeg kom hjem. Takk for inspirasjonen! (Dine er selvsagt adskillig penere enn min!)
Mokken
17. december 2008 at 22:02Jeg vil også ha en baby!!
:o)
Lene
17. december 2008 at 21:59lykken er en lille baby. I dag har jeg snakket med en af slagsen, som desværre er indlagt sammen med sin mor.
Liselotte
17. december 2008 at 21:20Karin, det er mig, der har lavet brocher – og gaven, den var vist en succes, så det var dejligt :-)
Kristina, verden er nogle gange meget mindre, end vi tror – og Mads, han er bare dejlig, er han :-)
Ella, hun er smasklækker, ligesom sin mor :-)
Ella
17. december 2008 at 20:34Åhrrrrrrr suuuuukkkkkkk, hvor er hun lækker :-)
Kristina
17. december 2008 at 20:20A pro pos dejlige bekendskaber, så så jeg pludselig inde på det famøse Facebook, at vi deler en sød og sjov ven; Mads Bulken, som også er tolk. Verden er lille, og alligevel så stor.. :)
Karin
17. december 2008 at 20:08Det ser rigtigt godt ud. Er det dig eller My som jeg været igang med brocherne?
Og sikke en betænksom gave til en ammende mor :-)
Liselotte
17. december 2008 at 18:12Det var en dejlig dag – og Amelie er velkommen til at komme med herud. Så kan vi lave perler, tegne og drikke saftevand. Uhm :-)
kokken
17. december 2008 at 17:45Dejligt:-)
My
17. december 2008 at 17:26Ameli har valgt orange broche med ordene ” den er smuk” (dicte sover)…. men så kom balladen. Ameli så billederne her og sagde “jeg vil ud til hende” Tjaeee bordet så vist for hyggeligt ud til at hun ikke var med
Valdemarsro.dk
17. december 2008 at 17:17Jeg glæder mig meget :-) -og tror da vist lige jeg skal have fat i noget filt og nogle fede knapper…
merete
17. december 2008 at 17:16du er da altid frisk på en god idë. sådan en skal en nybagt da eje.
fine brocher. vidunderlig baby. det lyder hyggeligt.
Tina
17. december 2008 at 17:00Hvor er hun dog skøn den lille – tak for at jeg måtte kigge med.
Jeg glemmer tit hvor lille min egen en gang var – dine egne er, og var, jo også nogle store unger. Børn burde fødes med en tilbagespolingsknap så man opleve dem som små igen og igen. Samtidig med at man nyder nuet med dem selvfølgelig :-)
Tanker til dig og familien, og lys tændes igen i år juleaften for Alexander.
Stine
17. december 2008 at 16:56Nåhr! Det jeg så gennem døråbningen var yderst lækkert. Og tak igen :)
Anne, Mandagspigen
17. december 2008 at 16:50Sikke øjne og ja Valdemarsro kan roligt glæde sig :-)
Liselotte
17. december 2008 at 16:42Valdemarsro, hun er en lækker, lækker, lille unge, er hun – så du har noget at glæde dig til :-)
Brocherne er hjemmegjorte og lad mig bare sige det sådan, at de fik ben at gå på, da My kom i kurven med dem :-)
Valdemarsro.dk
17. december 2008 at 16:37Nårh, hvor er hun cute, -og ja smukke øjne!
De der brocher er da helt igennem fantastiske…