20

Morgengaver

Jeg er stået op til en helt fantastisk gave. Tænk at rejse til Portugal og dernede tænke på mig, købe virkelig gennemtænkte gaver og sende dem herover til Gug bare fordi…

Denne morgen pakker jeg op og opdager, at hun kender mig næsten bedre, end jeg selv gør.

Helt fantastiske ting åbenbares, da jeg får pakket ud. En hel samling af guld…

Der er lutter ting, som gør mig glad…

I pakken er en helt fantastisk bog. En bog fyldt med kakler. En bog fyldt med inspiration til mønstre, farver og inden der er gået et øjeblik opdager jeg, at jeg er fordybet i de mange, smukke billeder. Da jeg når til slutningen af bogen, finder jeg en cd, som er fyldt med smukke mønstre. Sikke en pakke inspiration. Jeg er helt vild med den bog. Helt vild med den!

I pakken er der også den smukkeste kakkel jeg nogensinde har set. Hun ved instinktivt, at var jeg kommet forbi den kakkel, havde jeg måttet eje den. En smuk kakkel med store, fuldfede valmuer i den smukkeste, varme rød. Den er så smuk og gør mig så glad, at den lige nu ligger lige ved siden af mig, bare fordi jeg så kan lade øjnene glide henover den med mellemrum.

Der er også det fineste, lille badge. Endnu en valme lige til at gøre vinteren gladere, så den sidder allerede på blusen og ser festlig ud.

Sidst, men absolut ikke mindst, vælter det ud af pakken med nisser i festlige tophuer.

De er helt fantastiske med deres røde næser og tætte skæg. Jeg griner så snart jeg ser dem, for de er så søde og sjove og så minder de mig om, hvorfor jeg holder så meget af hende. Hun er ligesom dem. Sød og sjov og et helt utroligt gavmildt menneske, som selvfølgelig selv har lavet dem. Jeg ved det bare. Det er derfor, de gør mig så glad. De kommer fra hendes kreative og sjove hånd og så er de altså ualmindelig fantastiske.

Jeg bliver meget rørt, når andre mennesker i den grad gør sig umage med at tænke på mig. Tusinde tak /many, min dag starter helt fantastisk og det er så absolut takket være dig :-)

Du vil sikkert også kunne lide