Hanne kom, satte sig ned og så skal jeg ellers love for, at snakken gik. Vi er dælendytme gode til at snakke, Hanne og jeg. Rigtigt gode til det. Faktisk medaljemateriale, hvis jeg selv skal sige det, men sikke jeg har hygget mig og jeg vidste bare, at det ville være sådan. Ah…
Og tænk engang, Hanne havde gaver med. Det er kun hende, som kan få den geniale idé, at lave gavemærker af gamle julebroderier, er det ikke? Skønne er de i hvert fald og én ting er sikker, jeg nænner absolut ikke at forære dem væk. De bliver her, ligesom de to smukke svampe, som Hannes far har drejet i det smukkeste, knastede træ. Jeg er vild med det hele.
Hanne er forlængst taget afsted, men siden har telefonen glødet og én af dem, jeg har haft i røret, er Kenneth, som er på vej hjem. I ny bil. Svært tilfreds er han også, kan jeg høre. Han har opfyldt en drøm og fred være med det, bare skidtet vil køre. Nu er der plads til et STORT juletræ og alle de juleindkøb, som snart skal skydes i gang. Det ender vel med, at det hele lykkes alligevel. Jeg tror på det.
12 kommentarer
Liselotte
17. december 2008 at 10:21Marianne, hun er så kreativ, hende Hanne :-)
Marina, de er da bare så søde :-)
Hanne, den klæ’r gårdspladsen helt fantastisk ;-)
Til jer andre, så ringede Kenneth hjem, for lige at advisere om, at han tog forbi Nyborg, hvor der stod en sort Sharan, som ville klæde gårdspladsen helt fantastisk – han ER tosset :-)
Vi to er absolut medaljemateriale, Hanne. Er du da tosset vi ville vinde. HVER gang! Vi er rågode ;-)
Hanne
17. december 2008 at 09:19Hva` så, klæ´r Sharanen så gårdspladsen ?
– og rigtig mange tak for sidst, jeg er helt enig vi ER medaljemateriale ;-)
Marina
17. december 2008 at 09:18Nej hvor er det fint alt sammen. Ligende gavemærker har jeg også lavet et år, men svampene ville jeg aldrig kunne lave. De er fantastiske.
Marianne
17. december 2008 at 09:08Sådanne dage og eftermiddage er guld værd og sikke en fantastisk ide med de der til og fra kort…
Liselotte
17. december 2008 at 00:15Kortene er bare så fine – og de er genbrug, fortalte Hanne. Små stumper juleduge, som er anvendt så fint og fantasifuldt. Hun er bare god, er hun :-)
Pernille
16. december 2008 at 22:45Det er virkelig nogle fine kort. Har Hanne selv været i gang med at brodere, eller er det genbrug? Det er virkelig en herlig idé.
sanne
16. december 2008 at 21:59Hvor er de smukke de små til og fra kort.
Jeg er enig med dig i at det er synd at bruge dem.. Der ligger sikkert en masse timer
bag fremstillingen af dem
merete
16. december 2008 at 21:43tillykke med bilen. og de julemærker er godt nok skægge. dejligt med lidt for julegaver.
Liselotte
16. december 2008 at 21:01Ha ha ha… han er lige kommet hjem i en VW Sharan, sort og med alskens ekstrahejs, så han er lykkelig. Jeg skal nok få lov til at komme bag rattet, men lige nu er jeg ret ligeglad, for albuerne gider ikke ;-)
Lene
16. december 2008 at 20:51hvor stor er drømmen ;-) tillykke til Kenneth og til dig, mon du får lov til at sidde bag rattet?
Claus
16. december 2008 at 20:32Yaris Verso ? (det er den store med ekstra plads ) :-)
Lene LN fra Tyskland
16. december 2008 at 20:20Nejj, hvor vi alle sammen gläder os til at se et billede af Kenneths dröm! tihi.