11

Jeg kan bare glæde mig…

Jeg har sovet længe. Det var skønt. Klokken var næsten ni, inden jeg kom op og så lys, men sådan var behovet så i dag, hvor der forøvrigt ikke er andre planer end alle de små øvelser, som er blevet en del af dagens rutiner.

Jeg synes, at de hjælper, men jeg ikke sikker på andet end det er minus tolkning, som har den største effekt. Jeg ved det jo. Sådan nogle dage, hvor armene ikke kommer i yderstillinger, som belaster et par ømme albuer, gør underværker. Smerterne er i aftagende, men når jeg glemmer, at jeg ikke kan løfte og tager fat i f.eks. en tekande, skal jeg love for, at jeg bliver mindet om albuerne. De kan stadig ikke løfte noget som helst.

Heldigvis skal de heller ikke løfte. Heldigvis kan jeg lade være med at løfte noget som helst, hvis jeg vil. Der er ro og jeg behøver ikke foretage mig andet, end lige det allermest nødvendige. Det kunne være at læse lidt, drikke en kop kaffe mere og iøvrigt bare nyde, at jeg har selskab, fordi Kenneth arbejder hjemmefra.

Jeg har vist slugt kamelen. Også den, som inkluderer mindre hjemmebag, færre juleforberedelser og mindre intensiv syltning. Der er så meget andet, jeg kan glæde mig til. Forude ligger alle de hyggelige sammenkomster, som perler på snor, så jeg har ingen grund til klage. Jeg kan bare glæde mig, så det gør jeg.

Du vil sikkert også kunne lide