Jeg har hygget mig. Jeg har faktisk hygget mig frygteligt meget, men jeg tror ikke, at den slags kan overdoseres, så jeg nyder bare efterdønningerne i form af smil på læben og varme i maven.
Julepyramiden blev sat i brand, for Lene skulle naturligvis se vidunderet, når den langsomt drejer rundt og rundt og det var da det mindste, jeg kunne gøre, da jeg så de chokoladeboller hun bar ind i mit hus. De var KÆMPESTORE og propfyldte med varm chokolade og jeg har aldrig nogensinde fået SÅ gode chokoladeboller før. Et Cetera var heldig, for hun ankom lige inden vi gik ombord i dem og var hun ikke kommet, havde jeg hugget den sidste bolle. Lene har lokket mig i fordærv. Det er ikke sidste gang, jeg har spist chokoladeboller fra bageren inde i Slotsgade.
Vi er kommet viden om. Jeg elsker, når der sidder kloge koner ved mit bord. Det gjorde der i dag. Jeg er et utroligt heldigt menneske, som nu er sofaklar. Armene trænger til et hvil og jeg snupper et sammen med dem.
16 kommentarer
Lene
11. december 2008 at 23:36åh ja Gitte, hindbærsnitterne :-) Liselotte prøv bare :-)
Liselotte
11. december 2008 at 22:45Gitte J, der tør jeg slet ikke tage ind forbi ;-)
Gitte J
11. december 2008 at 20:16Jeg vil gerne give dig ret i – at det er de bedste chokoladeboller i hele verden. Bageren hedder Slotsbageren. Du skulle lige se deres hindbærsnitter – de er bare lækker.
Ellers lyder det til i har haft en god dag.
Liselotte
11. december 2008 at 09:58Bollen var simpelthen væk, inden jeg nåede til så meget som at tænke på kameraet, men hvor var den dog god…
Det var en dejlig eftermiddag, som jeg stadig nyder at tænke på :-)
Johanne
11. december 2008 at 09:01Åh, hvor lyder det dejligt. Hygge og ligeværdigt menneskeligt samvær :-) Man bliver varm i mave og hjerte….
Maria Jensen
10. december 2008 at 22:28Du har ret LiseLotte!
Hygge kan ikke overdrives!
God bedring med armene.
Knus
Lene
10. december 2008 at 21:46smilet gik helt ned i maven, og det varmer stadig.Som jeg dog trængte til snak og latter :-)
Og Line, prøv at skrive churros i søgefeltet ude til højre, så får du opskriften frem :-)
Pernille
10. december 2008 at 21:17Det lyder bare dejligt :)
Kat
10. december 2008 at 20:41Jamen, hov! Spiste du bollen saa hurtigt at der ikke er noget villede af den? Hvad med os “vi bor i et land hvor vi ikke kan faa wienerbroed” laesere??? Jeg nyder gerne mit wienerbroed igennem din blog og saa er der jo ingen kalorier i:)
Ha ha, ha’ en forrygende aften.
Anne, Mandagspigen
10. december 2008 at 20:14nydning :-)
Line
10. december 2008 at 20:10Når du nevner bake… jeg husker visst at du hadde en oppskrift på siden av din blog til chorris… eller noe sånt. Tror de var formet som ringer med melis på. Jeg har nå lett gjennom ditt arkiv uten å finne den. Har jeg drømt, eller har du den oppskriften?
Else i Bergen
10. december 2008 at 19:58Hei Liselotte
Når du nevner julebakst, vil jeg gjerne dele en oppskrift med deg og andre interesserte. Det er små julekaker med navnet; “Cappuchinohjerter”, en oppskrift som stammer fra en venninne som er tysk/ nederlansk.
Pisk 3 eggehviter + 250 g. melis. Ta av 5 ss av denne massen til senere. Tilsett videre 2 poser cappuchinopulv. + 3 ts. nescafe`. Til slutt tilsett 400 g malte mandler. La stå i kjøleskapet i 2 timer. Kjevles ut til ca. 2 cm høyde og trykk ut med hjerteformer. Fordel blandingen med melis og eggehvit på kakene. Ta ut litt og litt deig fra kjøleskapet, ellers blir det bare kliss! 20 min i 150 grader. SUPERGODE!!!
Liselotte
10. december 2008 at 19:44Det var det altså bare, et cetera – jeg var bare så glad for, at I to gæve kvinder kom forbi :-)
et cetera
10. december 2008 at 19:40Åh, Liselotte – det var den dejligste eftermiddag – og jeg smiler endnu :-)
Liselotte
10. december 2008 at 19:37Det var det, Catarina – og aftenen, den skal jeg nok sørge for at udnytte bedst muligt :-)
Catarina
10. december 2008 at 19:34Kloge koner ved et veldækket bord med chokolade og kæmpe chokoladeboller. Så kan det kun have været en dejlig varm eftermiddag. Du må have en god aften Liselotte. :-)