Olines mobiltelefon er gået i udu. Noget så eftertrykkeligt. Noget måtte gøres, for som fjortenårig kan man simpelthen ikke leve uden. Heldigvis lå der en reserve i skuffen, men kunne den bruges? Nej da!
“Hvad er det for en oldsag og kan den overhovedet spille musik”, lød det fra hende, da jeg præsenterede hende for reserven. Som om det er en god idé at spørge mig om den slags! Jeg er så ualmindelig ligeglad med mobiler, at jeg såmænd kunne bære rundt på hvad som helst uden hverken at græmmes eller flashe.
Jeg er nederst i mobilhierakiet herhjemme.
Nu har hun taget min mobil og har byttet den ud med sagen her. Hun har været forbi sin far, for at tjekke, at han nu ikke ligger inde med noget, som er endnu mere lækkert, end min forrige (som i for to minutter siden) telefon var og er vist tilfreds. Jeg er bare rundtosset, indtil jeg opdager, at skidtet jo er en Nokia, som er så logisk opbygget, at jeg føler mig hjemme på et splitsekund.
Jeg er da ligeglad med at ligge nederst i mobilhierakiet. Jeg kan jo finde ud af skidtet :-)
10 kommentarer
Liselotte
10. december 2008 at 10:35Mille, bare vent… ;-)
Annepålandet, er der notesbog, diktafon og radio i den? Ha! Jeg har overhovedet ikke styr på den slags. Den skal bare kunne ringe og sende beskeder, så er jeg glad ;-)
Annepålandet
10. december 2008 at 00:36En sånn telefon har jeg også hatt – og det var den beste! Dessverre ble midtknappen helt blå og nedslitt, og alle de andre knappene også. Den tålte ALT – 20 kuldegrader i skibakken, varme og fuktighet i badstuen, fall på stengulvet og i asfalten. Men best av alt, den hadde en rommelig notisbok og en veldig bra diktafon. Pluss en god radio som virket like bra uansett hvor mye den ristet når jeg var på tur. Finnes de ikke mer??? Jeg savner den!
Mille
9. december 2008 at 19:16Jeg kan osse bedst med nokia, model stenalder. Er stadigväk enestående mobilbruger her i huset, og er spändt på hvor mange splitsekunder der går inden jeg er omkört af begge arvingerne.
Håber der går et år eller to til, pyyh…
Liselotte
9. december 2008 at 19:04Jamen jeg er også svært tilfreds, Claus – det er ikke mig, der er et brokkeøre herhjemme ;-)
Claus
9. december 2008 at 19:02Den er da ikke spor outdated – gæt hvad jeg slæber rundt på.. Og dender er jo end ikke slidt, telefonen er først rigtigt taget i brug når midterknappen i navigationstasterne er helt blå!
Liselotte
9. december 2008 at 18:45Jamen tænk engang… jeg synes det er en fin mobil, men sådan skal man hele tiden blive klogere ;-)
Ella, jeg savler altså aldrig over mobiler, men jeg vil gerne lade som om ;-)
Mette
9. december 2008 at 17:36Nå… det er da ellers sådan en mobil jeg også har. Og jeg har da ikke følt mig helt outdated… før nu altså ;-)
Jonna
9. december 2008 at 16:36Har det på samme måde de unge ryster på hovedet når de ser min. Men den funker og ja jeg kan finde ud af den, er ikke særlig teknisk anlagt.
Helle K.
9. december 2008 at 16:08Nokia er også skabt så jeg kan finde rundt – og jeg er glad bare den kan ringe :)
Ella
9. december 2008 at 15:58Det er vildt at du har styr på en nokia jeg farer helt vild i skidtet – men Iphonen er intuitivt indrettet, og passer umanerlig godt til mig – du vil savle, vil du ;-)