7

Valmuesjov

Aftenen i går tilbragte vi hos mor. Hun har lige haft fødselsdag, så det skulle fejres og det blev det. Der var dejlig mad. Alle mine yndlingsretter. Koteletter i fad, som kun mor kan lave dem og bagefter citronfromage, som smagte præcis, som den slags skal. Der var bid i. Syrligsødt lige i den rette kombination. Uhm.

Til sidst var der kaffe og hjemmebagte småkager. Der mangler aldrig noget deroppe og man kan være sikker på, at man tager hjem med en spirende mavepine. Det gjorde vi også og så omtrent besvimede vi i sofaen, for vi havde en aftale med Oline. Vi skulle se Frækkere end politiet tillader.

Det er naturligvis ikke første gang vi ser de film, men det er første gang for Oline og hun er vild med humoren i filmene, så vi sidder troligt sammen med hende og griner af Axel. Lidt sjov er han nu stadig og imens gennemtrawlede jeg bomuldskasserne, som åbenbarede mange sjove ting, som kunne gøres færdige.

Nede i bunden af en af kasserne lå nogle valmuer, som egentlig kun manglede at blive monteret. Det er gjort nu, så der er glade blomster til krus og glas. Jeg bruger faktisk altid at stille min drik på en glasbrik i en eller anden udformning, så disse her er da med til at gøre det til en gladere oplevelse.

De er hæklet fra fri fantasi efter endnu en aften i sofaen, så der er ingen opskrift, men de er ikke vanskelige at eftergøre, hvis man har lidt hækleerfaring.

Der er 18 stangmasker til en start i ringen og jeg kan se, at jeg har arbejdet i stangmasker hele vejen, så der er da lidt til eftergørelse, men det bliver ikke mig, som eftergør noget som helst. Armene vil absolut ingenting, så jeg må alliere mig med Oline, når der skal bages småkager og jeg er ikke sikker på, at det bliver i dag. Den unge dame sover stadig skønhedssøvn. At hun kan… men virker det, vil jeg da overveje det.

Du vil sikkert også kunne lide