Ligesom juleaften…

Sådan føles denne fredag næsten. I hvert fald er vi godt på vej til at have julen indenfor herhjemme. Oline er gået til den, efter hun kom hjem fra skole. Nu er der endnu en julestjerne oppe at hænge. Hun klarer det hele, den skrappedulle jeg er begavet med…

Frem med ledninger, pærer og stjerner og så går det derud af…

Hun bliver overrasket hver gang vi sætter lys i en af stjernene, for måske ser de ikke ud af meget, når de ligger sammenfoldet på bordet, men i samme sekund der kommer lys i dem, sker det. Ren magi og de smukkeste farver åbenbares. Hun er meget tilfreds.

Nu skal hun jo ikke slides op før aftensmaden, så det kaos som lige nu hersker i køkkenet viger for en times tid på værelset. Det er i orden med mig. Jeg er rigtigt god til at overse rod. Jeg kan sagtens passere støvsuger, julekasser og et spisebord, som er fyldt med alverdens sjove sager uden overhovedet at registrere det. Der er hjørner nok at sætte sig stille i med en kop kaffe, så jeg klarer mig.

På bordet ligger noget af det, som er med til at skabe illusionen af juleaften…

Måske kan du huske, at jeg forelskede mig i Mariannes fingerdisser, da jeg var i Kolding. Efterfølgende fik jeg et par i gave af Marianne. De smukkeste, vinrøde dragehaler og tænk engang, jeg nævnte, at jeg også var frygteligt fristet af et par brune, så i dag kom endnu en pakke fra Marianne. Et par brune fingerdisser. Åh, som de er smukke… og varme. Tusinde tak, Marianne – jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige, men jeg elsker dem altså!

Som om det ikke var nok, var der endnu en pakke til mig. Ikke at jeg ventede én eneste pakke i dag, så det her er ren flødeskum. Overraskelser på en fredag, som har været lidt træls på grund af den kamel, som stadig sidder på tværs i halsen.

Se lige engang…

Et smukt, forsølvet dobbelthjerte, som er rigtigt fint, men allersmukkest er tanken bag. Ingen som læser med herinde er vist i tvivl om, at mine børn er noget af det mest betydningsfulde i mit liv, så Lisbeth har tænkt fine tanker om både dem og jeg. Dette her hjerte er et rigtigt fint symbol på begge mit hjertes skatte. Tusinde tak, Lisbeth. Jeg glæder mig til at hænge det op.

Jeg bliver helt og aldeles overvældet over al den betænksomhed, som hele tiden strømmer mig i møde herude i Blogland. Det er fantastisk med alle de mennesker, som ikke kender mig bedre, end det jeg ligger til skue herude og som alligevel er så utroligt dygtige til at glæde mig, for det gør I allesammen alene ved at læse med, skal I vide. Tusinde tak for det :-)