På vej ind til lægen nåede jeg forbi Blå Fugl. Der var rigeligt med fristelser derinde, men heldigvis havde juleshopperne allerede tømt hylderne for min størrelse. Jeg blev ikke meget fattigere af besøget, men i farten nåede jeg at købe en Mormor.
Min varme-/ispude med hvedekerner er pist væk og forsvundet, men pludselig fik jeg øje på Mormor, som er en grandtante til den forlængst forsvundne følgesvend. Nu har jeg ny, syet af mormor og barnebarn af gamle tekstiler. Den er skøn og minder mig om min mormor og hendes dynebetræk.
Bagefter var der ventetiden oppe ved lægen. Jeg havde glemt mine briller, lægen var forsinket og jeg har været festlig underholdning, som jeg til sidst endte med at stå ved reolen og læse. På den måde kunne jeg sætte bladene i reolen, aflaste arme og skuldre og finde en passende læseafstand. Herligt…
Inde ved lægen gik der to splitsekunder, så sad jeg med tre nåle i hver albue. Jeg nåede overhovedet ikke at opdage, hvad der ramte mig, før jeg tilsyneladende var i gang med en omgang akupunktur for første gang i mit liv.
Hold da op, hvor det gjorde ondt! Jeg er ellers fuldstændigt immun overfor nålestik, men det her gjorde altså virkelig ondt. “Så virker det”, sagde lægen bare og så skraldgrinede hun, som kun hun kan. Jeg er vild med hende.
Hun undersøgte arme, skuldre og nakke, skrev en henvisning til fysioterapi og sygemeldte mig i tre uger. Så blev jeg bleg, men der var ikke noget at gøre. Man må ikke have så ondt, som jeg har. Nej, selvfølgelig må man ikke det, tænker jeg, men jeg er ualmindelig god til at ignorere den slags, fordi de pokkers arme er mit levebrød.
Nu er der ro i en tid og det er godt, men samtidig tænker jeg på de stakkels kolleger, som ikke kan rende stærkere, end de allerede gør. Åh, som jeg lige kan få ondt af dem nu. Mere end af mig.
41 kommentarer
Lene
5. december 2008 at 12:48Også god bedring her fra, skal det være er juletiden da ikke den værste tid at gå sygemeldt i.
ps. sikke en flot din blog er blevet med en julelandsby i snevejr, findes den i julekortudgave?
Liselotte
5. december 2008 at 11:08Det skal nok blive bedre. Kommer tid, kommer råd. Omkring stop med strikningen, så skal jeg nok overleve ;-)
Faktisk oplevede jeg for et par måneder siden, da armene begyndte at brokke sig, at det kun blev værre og værre, da jeg lagde strikningen på hylden. Da jeg genoptog det – i en begrænset omfang – hjalp det igen på arme og skuldre, men smerter sætter et naturligt stop for den slags udskejelser lige nu.
Jeg har en permanent skulderinflammation, som er svær at gennemskue. Den går i udbrud så snart jeg stopper med at bruge armene (ferier inkluderer altid skulder- og armsmerter), men den er naturligvis også påvirkelig overfor overanstrengelse, så det er linedans så det forslår, når hensynet til skuldre og arme skal administreres. Sådan er det vist bare… og jeg plejer faktisk at være rigtig god til det :-)
Christine
5. december 2008 at 10:42Øv bøv busse…. 3 ugers sygemelding uden rigtigt at kunne strikke…. Som at vinde 30 kr i Lotto – for lidt til at betale en ny kupon!
Stakkels dig. Men glæd dig over akupunkturen. Tror, det er helt rigtigt for dine stakkels arme.
Bodil
5. december 2008 at 09:01Du er alt for pligtopfyldende :-) – håber det hjælper med fysioterapeuten . Rigtig god bedring!
Anita
5. december 2008 at 07:36Rigtig god bedring :-)
Fríða
5. december 2008 at 01:44godt! altså, ikke det at du har ondt, men det at din læge sagde stop. akupunktur kan jeg kun anbefale. efter at have haft ugentlige migræneanfald fra begyndelsen af puberteten kom jeg til akupunktur, fik 6 behandlinger, ingen anfald et helt år, så et enkelt anfald, fik 2 mere behandlinger, og har siden ikke oplevet ét eneste anfald, og det var i sommeren 1992. håber du snart bliver bedre, både i dine arme men også til at passe på dig selv.
kh.fra Island
Frida
Hannah
5. december 2008 at 00:27God bedring – jeg håber, at du som selvstændig har råd til at være syg i tre uger.
merete
4. december 2008 at 23:12jeg må sige noget skørt. jeg tror ikke på noget som helst men en gang gav min kollega mig reiki healing for en diskusprolaps i nakken der strålede ud i armen. om det var den eller fysioterapien der hjalp kommer jeg jo aldrig til at vide. men jeg ved at når han holdt hænderne over smerterne skete der mærkelige ting. det skader jo ikke.
Anne
4. december 2008 at 22:42Kæreste Liselotte! Slug kamelen, den kan altid skylles ned med lidt kaffe. En sygemelding måtte der til – når man ikke kan køre bil, er den jo helt gal. Og rigtig god bedring!
Ingeborg Hansen
4. december 2008 at 22:09Hej Liselotte
Jeg kigger i din blog ca et par gange om måneden. Jeg er vildt begejstret for dine billeder. Hver gang er jeg ramlet ind i at du havde dårlige arme. For filen kone, du kan da ikke forvente andet med alt det håndarbejde du får lavet. Kunne du ikke være mindre produktiv? Man kan ikke både have et krævende job, hvor armene er belastede og også knokle løs med strikkepindene dag efter dag.
Jeg taler af erfaring – har været designer på flere ugeblade og ved hvorfor og ikke mindst hvordan man får dårlige arme. Drop i hvert tilfælde de store tunge håndarbejder og tykke pinde i laaaang tid.
God jul og god bedring
Ingeborg
Liselotte
4. december 2008 at 21:57Jamen der er ganske enkelt ikke andet at gøre, så den er vist ikke længere, men jeg tror slet ikke, at jeg sådan rigtigt har forstået det endnu. Det kommer nok i morgen… i aften har jeg bare ONDT efter akupunkturen :-(
Elisabeth
4. december 2008 at 21:40God bedring kjære du.
Mvh Elisabeth
karen
4. december 2008 at 21:23Jeg ville gjort det samme – hvis jeg var den legen altså. Og det er jo altså hun som sykmelder deg – ikke du – så den samvittigheten skal du bare stryke pent og gi en varm kopp kaffe! God bedring!
anne f
4. december 2008 at 21:12Hos os er der ris i ” MORMOR” når “hun” lægges i mikroen, så dufter der af risengrød i hele huset. For den sags skyld også i nakken, tæerne og hvor vi nu eller har “hende ” liggende. Dejlig ting.
Akupunktur, det er bare skide godt. Det virker.
Undre mig over det med brillerne, har du ikke op til flere par og var det ikke meningen, du skulle have dem på… eller hvad. Tror da fanden at du får dårlige arme, med den læseafstand der sikkert skal til. Husker selv før og efter brillens åbenbaring.
Rosanna
4. december 2008 at 20:48Du har vist en meget indsigtsfuld og menneske-klog læge! Nogle gange skal man have et vink med en vognstang førend man fatter, at nok er nok, og man skal give slip. Sådan en vognstang har det så bare med at ramme lige midt mellem øjnene, så man svimler, og lige præcis dér sætter din læge sin trumf på. Hurra for dig, at du har hende.
Rigtig god bedring til dig herfra
Henriette
4. december 2008 at 20:25Ja det er svært at hive stikket ud! Osse selvom man hænger i det yderste af neglene!
Og når man har det sådan, er det godt at andre kan tage beslutningen for én, så man kan skynde sig hjem og passe på sig selv.
Nyd nu resten af december og rigtig god bedring;-)
Karin
4. december 2008 at 20:10Jeg er også sygemeldt pt – men som mine dejlige kolleger siger, så hellere blive frisk mens det kan lade sig gøre og have udsigt til snart at vende tilbage. Hellere det end at slide sig ned…
Men det er da en kamel der skal sluges. Øhjks…
Tine
4. december 2008 at 19:41Hvor er det træls med sådan nogle dumme arme.
Akupunktur kan klart anbefales, det har hjulpet min tennisalbue.
Jeg fik en hel del behandlinger ( og det gjorde også ondt ad H……. til!!!, men den er også (næsten) som ny igen. Jeg har været meget forsigtig med at strikke (kun lidt ad gangen) og det tror jeg også har været godt.
Nu får dine arme desuden 3 ugers pause fra arbejde, hvor de jo bliver brugt flittigt, så jeg er sikker på at du kan starte på en frisk i det nye år.
Pas på de arme! De skal jo gerne holde rigtig mange år endnu.
Helle K.
4. december 2008 at 19:36Godt at du har en læge som lytter og handler – 3 uger lige nu er nok ikke det værste, når lige du får det til at falde på plads, men hvor jeg dog kender den dårlilge samvittighed.
God bedring til dig og dine ski.. arme :)
Gitte J
4. december 2008 at 19:35Jeg håber virkelig det hjælper på dig, for min arm er blevet bedre efter 6 behandlinger og nu kommer jeg der bare engang imellem og får et par stik.
Det er nok også godt og få hvilet armen lidt, når du bruger den så meget på jobbet.
God bedring med dig.
unikarina
4. december 2008 at 19:18hvor syrealistisk… jeg havde i en lille pause på arbejde i dag læst at det stod skidt til med dig. Jeg havde tænkt på om en varmepude med kerne ikke var noget for dig… men jeg skulle lige hjem i gemmeren og finde ud af hvad den hed og hvor man kan få den. Men du har fundet den selv.
God bedring til dig
Anne Krott
4. december 2008 at 18:51Oh, so now I probably understand you are sick, have pains in the arm.
Since I wish you good improvement.
Soviel hab ich verstanden du warst beim Arzt hast schmerzen im Arm.
Ich wünsch dir gute Besserung.
Liebe Grüße Anne aus D.
Aya
4. december 2008 at 18:33Nu har alle andre kommenteret dit helbred, så jeg vil i stedet sige tillykke med Mormor. Det er kun to dage siden at min første Mormor kom ind i mit liv, og hun har nærmest ikke været afkølet lige siden. Hun ligge i fodenden om natten, om nakken på et familiemedlem i løbet af dagen og på en eller andens mave om aftenen. Det er jo en gave med sådan en kornmættet tingest. Min Mormor er diskret lyseblå, men i næste uge må jeg nok have en storblomstret!
Annepålandet
4. december 2008 at 18:25Høres ut som en fornuftig lege!
Akupunkturen burde du fortsette med – jeg fikk behandling to ganger pr uke i noen uker, deretter hver uke i noen mnd, og nå annenhver uke. Og det vil jeg fortsette med – lenge. Litt vondt å stikke, ja, men det er jo verre å ha konstante smerter over lang tid!
Håper du blir raskt bedre! (Men dessverre er det jo sånn, at når man har brukt lang tid på å få en skade/slitasje, så tar det lang tid å helbrede også. Tålmodighet må til).
Deborah
4. december 2008 at 18:25Øv, for de dumme arme. De står altså også model til meget. Når jeg tænker, på hvor meget strik du har begået – udover at passe dit job som også inkluderer arme, så kan jeg sgu også få ondt i armene ;-) Du må altså tænke på DIT helbred. At du tænker på og har ondt af kollegaerne er jo fordi du er et rart menneske. Men du skal altså tænke på dig. Godt lægen kan sætte dig “stolen for døren”. Det er længe du har gået og haft ondt :( Det med en læge med humor kender jeg. Jeg har en læge, der kan få mig til at grine uanset hvor skidt jeg har det. Ikke nogen dårlig kvalitet. Nyd nu den lange Juleferie – du har fortjent den og den er desværre helt berrettiget. Rigtig god bedring.
Anne Dyrholm Stange
4. december 2008 at 18:21Stakkels dig – ja fordi du har ondt altså, ikke fordi, at du bev sygemeldt, for det måtte til!
Jeg håber, roen og pausen fra tolkningen hjælper på de ømme arme, og når du så har været ærgerlig og bekymret på dine søde kollegers vegne, så må du finde glæden frem.
Glæden ved at få ro til at få det bedre, og så glæden ved at kunne nyde december i fulde drag.
(Look who’s talkning ;-))
Pust og knus herfra…
Lotte
4. december 2008 at 18:08Altså, jeg kan kun anbefale akupunktur. Højlydt og varmt!!
Jeg har selv haft rigtig meget glæde af det af flere omgange og er lige nu i slutningen af et behandlingsforløb hos Mr. Wang, der har kureret mig for mine sovende fingre (som jeg ellers har døjet med i efterhånden 12 år) http://allreiter.blogspot.com/.....sving.html
Og den der sygemelding, den skal du se som en gave. En gave til dine arme, en gave til dig, en gave til din familie.
Så vidt jeg kan regne er der tre uger til jul – det er ikke nogen dårlig timing, dine arme har lagt for dagen, når det nu sku’ være ;-) Så nyd det! Nyd at dine arme får ro, at du gør noget godt for din krop, der har råbt op om hjælp, nyd at der er tid og ro til julehygge.
Vist er det synd for kollegerne, men det ville være værre, hvis du invaliderede dig selv å meget, at det ikke kunne klares med tre ugers fravær. De skal nok klare ærterne.
Kram
Marianne
4. december 2008 at 18:04Liselotte først og så arbejde – sådan ligger landet….. Når armen er stået af så er det altså ikke til diskussion…. Nu må du holde den i ro (hvilket må være en umulighed for dig). Mange varme kram fra ønskeøen….
Mille
4. december 2008 at 17:58Den läge er da guld värd!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Tillykke med hende.
-forresten, kan man ikke håndarbejde med munden???
Der er jo mundmalere, og fodmalere…DET er da en udfordring;-)
Rigtigt mange önsker om hurtig og god bedring fra Värmland.
merete
4. december 2008 at 17:55ja det er vildt irriterende. og synd. hun lyder noget utraditionel i det den læge. og sjov. de kan ellers være noget af en sag for sig.
Ann
4. december 2008 at 17:47Hej Liselotte,
Rigtig god bedring med dine arme, og husk ingen daarlig samvittighed!
Jeg kan fortaelle dig, at jeg er meget glad for mine haevekurve og fremtryller det ene flotte broed efter det andet. Tak for din hjaelp.
Ann i Vancouver
Johanne
4. december 2008 at 17:42Rigtig god bedring og knus herfra. Hvor er det ærgerligt. Jeg tror, du vil være en mester til at få det bedste ud af situationen, når den nu absolut skal være der.
Kathrin
4. december 2008 at 17:38Hei, skjønne du! =)
Det er OK for meg at du synes synd på dine kolleger i dag, men så må du pleie deg selv fra og med i morgen! =)
Avtale?
Det er bedre å nyte livet i langdrag nå, som best du kan.
Komme til hektene igjen.
Kenneth får “blåse på” armene dine, så blir det nok bra igjen skal du se! =)
Kathrin.
Helle Koed
4. december 2008 at 17:31Øv hvor træls for dig… :(
3 uger er længe, men det bliver super godt på den anden side – husk det! ;)
Anette
4. december 2008 at 16:46Træls med en sygemelding men det er vist nødvendigt for at få ro på dine arme. Tiden går nu hurtigt alligevel – jeg blev opereret for en måned siden og forstår ikke der allerede er gået en hel måned. Det betyder meget at ha en læge man har en god kemi med – en læge med humor – det er skønt. Sådan en er jeg også heldig at ha :P Du må julehygge Liselotte ;)
Liselotte
4. december 2008 at 16:39Lægen kiggede på mig, kunne se jeg var rigtig ked af det og sagde så “Jamen se da det positive i det her Liselotte. Du får en rigtig lang juleferie” og så grinede hun, som kun hun kan. Hendes grin kan ikke forklares (men jeg kan eftergøre det, hvis du kommer forbi), men når hun griner… så griner man selv, for man kan slet ikke lade være. Hun har jo ret. Jeg skal bare lige sluge kamelen først, tror jeg…
Lene L N fra Tyskland
4. december 2008 at 16:36Aah ha, altsaa ogsaa, men saadan er det saa.
Tag en beslutning om at nyde den tid du nu faar. Det hjälper ikke nogen at have daarlig samvittighed over at man er syg. (Havde bräkket foden iden mest travle tid hos os paa kontoret og var sygemeldt i to maaneder… Og jeg havde IKKE daarlig samvittighed. Den var jo ikke ligefrem bestilt, den bräkkede fod. )
Saa hav en god Adventstid :-)
Ella
4. december 2008 at 16:35Pokkers osse, men hvor er det godt at der blev er sat en bremse på dig, så du ikke går på arbejde før armene er raske nok, for ellers er det jo bare en ond og smertefuld cirkel.
God bedring, min skat :-)
visitsen
4. december 2008 at 16:35Jeg siger godt og godt; Godt så – og sikken en god læge når hun kan se det for dig, når du ikke kan selv!
Uanset hvad Liselotte, så er det “bare” et arbejde – og det skal man hele tiden huske.
Liselotte
4. december 2008 at 16:33Åh ja, Pisos!
Irene
4. december 2008 at 16:32Kort og godt: PISOS!