Jeg har lige været ude på dagens første opgave. Det gik ikke specielt fantastisk, for at sige det, som det er. Faktisk gik det slet ikke og alene køreturen var nok til, at jeg havde ondt, da jeg nåede frem til bestemmelsesstedet.
Nu er resten af dagens opgaver afløst af et lægebesøg i eftermiddag. Der må styr på de her arme. Vi må lægge en slagplan. En der forslår.
Jeg var ked af det, da jeg kom hjem, men Kenneth ventede med en overraskelse. Varm kaffe med det blødeste mælkeskum og i rigelige mængder.
Han har været på hemmelig indkøbstur i Tyskland, så nu står der et udstyrsstykke uden lige og mage oppe på køkkenbordet. Allerførst var jeg træt af udsigten til dette her nye kaffeaggregat, men efter at have smagt kaffen, må jeg nok overgive mig. Det er slet ikke så ringe endda og kan endda kompensere lidt for smerterne i armen.
Af skidt kommer også godt. Nu har jeg da udsigt til varm kaffe, lige når jeg trænger.
18 kommentarer
Anni
4. december 2008 at 18:15Rigtig god bedring med dine arme. Det fugtige vejr er heller ikke det bedste, vel!
Er det en Nespresso du har fået?
Kh fra Wien
betty
4. december 2008 at 15:43Det mest upopulære: at holde armene i ro fra bilkørsel, håndarbejde, computer, madlavning osv. er også på sigt det mest effektive, men selvfølgelig ikke nemt for en kreativ sjæl som dig.
Øv, og så lige op til jul.
Rigtig god bedring.
her kommer dine arme små
4. december 2008 at 15:14Å holde seg – og armene – komplett i ro i adventstiden..er nok mulig. Det som forekommer meg å være en større utfordring er å peke med nesen for at de andre i huset riktig skal forstå hvor og hva og på hvilken måte det skal ordnes til jul…eller ? God bedring åkkesom.
kristine
4. december 2008 at 15:05God bedring! Og nyd din varme kaffe (i rigelige mængder) med mælkeskum… lyder ikke dårligt!
Annepålandet
4. december 2008 at 13:56Enda godt du har kaffe, i hvert fall!
Det er jo litt forskjellig hva som hjelper for den enkelte, men jeg har hatt stor nytte av AKUPUNKTUR for min vonde arm. Det kan jeg anbefale på det varmeste. Det tar litt tid, men det hjelper. Nå er armen nesten god som ny – jeg kan både strikke og måke snø!
En massør, som jobbet hardt med armene åtte timer hver dag, anbefalte meg å ligge i varmt vann i badekaret annenhver dag i 20 min. og la armene flyte. Det har jeg ikke prøvd, men det høres deilig ut!
Ønsker god bedring!
fru westerskov
4. december 2008 at 13:19god bedring :-)
Eva
4. december 2008 at 13:05God bedring med armene. Det er da osse pokkers som de er involveret i næsten alt hvad man foretager sig – for dig i særdeleshed. Håber du finder en løsning på problemerne.
Har selv lige måttet kapitulere. En musearm (højre) er nu så slem, at jeg har skiftet over til venstre. Hold op hvor er det svært at styre finmotorikken i den “forkerte” hånd.
Karin Grøn
4. december 2008 at 12:51Åh jeg føler med dig og håber du får det godt rigtigt hurtigt. jeg tror du har ret. Der skal ro til, når det er overbelastning. Mine handicaps har lært mig, at bevægelse uden belastning og vred holder musklerne i gang, så de ikke bliver svage og giver den ro der skal til. Prøv varmtvandsbassinet i Svømmeland i Nørresundby. Der er undervandsmassage. Det gør bare så godt når man har smerter- og så kaffe selvfølgelig. Utroligt hvad det kan bruges til at læge alle mulige dårligdomme med.
Anette
4. december 2008 at 12:36God bedring med armene – det er altid træls at ha ondt! Håber lægen kan udrette mirakler for dine arme men ja det er vel ro der skal til.
kokken
4. december 2008 at 12:12Jeg puuster frisk vesterhavsluft mod nord og sender healende tanker til dig …… kram og pust
Helle K.
4. december 2008 at 12:00Sikke noget l… med de dumme arme. Håber lægen kan både trylle og gøre ved, så du igen bliver fit for fight. Der må nok en pause til – desværre.
Liselotte
4. december 2008 at 11:59Jeg havde for nogle år siden et længere forløb med fysioterapi, varme- og massagebehandlinger kombineret med et hav af øvelser. Til sidst var fyssen ved at rykke håret af sig selv, fordi jeg ikke rigtigt fik det bedre. Han foreslog, som en sidste udvej, at jeg holdt armene i ro og blev sygemeldt i en periode på tre uger. “Så kan vi da se, hvad der så sker”, sagde han. Bagefter kunne vi konstatere, at det eneste der duede, var ro til armene. Det hjalp.
Nu får vi se, hvad lægen siger. Jeg håber, at hun har en løsning OG noget lindrende, for det gør dælme ondt, gør det :-(
Anne Dyrholm Stange
4. december 2008 at 11:54Øv, øv og 3 gange øv!
Det er træls for dig, og da også synd, at dine arme bøvler sådan, jeg håber virkelig, at lægen har en “redningsplanke”, men er der ret meget andet at gøre, end at holde dem i ro – fuldstændig ro?!
Nyd nu kaffe, søde, og så er jeg da egentlig lidt nysgerrig efter, hvad pokker det nu er for et maskimekanisk monstrom ham Hr. K. har monteret i køkkenregionerne…
Mille
4. december 2008 at 11:42Sender lidt “fjernvarme” og -liniment og hokus-pokus.
Öv for at ha ondt!
fisker & fernández
4. december 2008 at 11:39God bedring – det er noget traels skidt at doeje med :-)
Den kaffe ser ualmindelig laekker ud! Taenk at komme hjem til saadan en sag ;-)
Vita
4. december 2008 at 11:39Det er godt du sætter ind før armene bliver så trætte de end ikke kan løfte et krus med mælkeskum (og kaffe).
Ella
4. december 2008 at 11:36Det holder jo ikke, Liselotte – de arme er en livsnødvendighed for dig, i alt hvad du foretager dig – åhhh, hvor jeg håber at lægen har noget lindrende i ærmet til dig – god bedring :-)
Og kaffeaggregatet – det glæder jeg mig til at møde – ham Kenneth er en elektroniknørd ;-)
Lotte
4. december 2008 at 11:29Årh nej, Liselotte.
De bliver jo også brugt meget, de arme, både på jobbet og med håndarbejde – men derfor synes man jo ikke, at de behøver at gøre ondt, vel?
Håber at lægen kan lægge en plan, der duer…