12

Jeg fylder alt for meget…

Dette år genoptog jeg en gammel kærlighed. Jeg fandt min Mulberrykalender frem fra gemmerne, sendte bud efter indmad i England og elskede, at jeg igen havde gang i den kalender, som jeg altid har været utrolig glad for. Den er praktisk med masser af lommer, smarte indretninger, i fedt og slidstærkt læder og med en lynlåslomme på indersiden af kalenderomslaget, som lige kan rumme en smule håndører, så jeg aldrig står uden Kongens Mønt et sted i Danmark.

Kalenderen er nok tyve år gammel, flittigt brugt, men kun blevet smukkere og smukkere med alderen, så alt burde tale til dens fordel, men…

– jeg har brug for en kalender, som kan rumme masser af notater.

Jeg noterer hver eneste dag mine opgaver. Tidspunkter og lokalitet, varighed og eventuelle udsving bliver noteret. Jeg noterer aftaler, jeg skriver små huskesedler, som klistres fast, hvor det er mest belejligt. Jeg laver småskitser, jeg har bunkevis af visitkort og jeg bærer informationsfoldere med ud i verden.

Jeg opbevarer stort set hele mit liv i den kalender og må sande, at den gamle, højtelskede Mulberry ikke står distancen. Mit liv er tilsyneladende blevet mere omfangsrigt med årene, for jeg kan ikke, hvor gerne jeg end ville, være i den kalender.

Nu er der igen indkøbt en Diplomat fra Mayland. Næste års plads burde være sikret og så har jeg forøvrigt besluttet, at når jeg heller ikke kan være i den nye længere, er det på tide at tage mit liv op til revision.

Du vil sikkert også kunne lide