Dagen startede med at brygge en kande kaffe, tænde et par stearinlys og så ringe til mor. Vi er så tyndhudet, sårbare og kede. Vi er tre her. Mor er alene og det skal man ikke være på en morgen som denne. I hvert fald ikke uden en snak, så det hele måske bliver lidt nemmere.
I dag er det to år siden Alexander døde. I dag bliver nemmere at komme igennem, end samme dag var for et år siden og heldigvis bliver dagen aldrig nogensinde tilnærmelsesvist lige så svær, som den dag for to år siden, da vi vidste, at vi skulle miste ham.
Det bliver mindre smertefuldt med tiden. Tiden gør en forskel. Den lader os hele. Den giver os rum og plads til genfinde retning og fodfæste. Vi er godt på vej. Det er ikke fordi tårernes flod er løbet tør. Det gør den måske aldrig, men den er ikke vild og brusende længere. Den er faldet til ro og kun engang imellem opstår situationer, som kaster os tilbage til de dage på sygehuset, hvor vi svingede mellem håb og fortvivlelse.
I dag kunne være sådan en dag. Det er den ikke for mit vedkommende. Jeg kan mærke, at jeg er kommet så langt, så jeg nu kan tænke “måske kunne det være en idé at gøre noget rart i dag”, fordi det ville passe godt til mine følelser. Passe godt til alle de gode minder, som heldigvis knytter sig til Alexander.
Måske er det i dag, vi skal begynde at julepynte en smule. Måske er det i dag, vi skal have årets første æbleskiver, når vi har været inde og tænde lys for Alexander. Måske skal vi sidde ved spisebordet, tænde lys og huske ham, for alt det gode, han gav os. Måske skulle dagen bruges på at være taknemmelig over, at han valgte at komme forbi. Det er den følelse, jeg har. Jeg er taknemmelig for, at han var.
Det tror jeg, at vi skal. Jeg kan godt, kan jeg mærke.
36 kommentarer
Eva
1. december 2008 at 09:19“Måske skulle dagen bruges på at være taknemmelig over, at han valgte at komme forbi.”
Dejlig positiv indstilling til det at miste. Den vil jeg tage med mig. Tak Liselotte…
Liselotte
30. november 2008 at 09:22Han er savnet hver eneste dag, men vi er godt på vej med det nye liv, som fulgte efter tabet. I går var barsk, men også hyggelig og god, så jeg kan mærke, at vi flytter os hele tiden. Godt det er sådan :-)
Lotte
29. november 2008 at 23:47Også vi, der kun kendte den tapre kriger gennem dine ord, savner ham…
Jeg vil også tænde lys i dag. For Alexander og for de andre, vi har mistet på vores vej gennem tilværelsen.
Stort og varmt kram
Gitte J
29. november 2008 at 22:42Jeg sender også mange tanker herfra til jer alle.
Det lyder til i har hygget jer rigtig godt og fået talt sammen.
Knus Gitte
Marianne L
29. november 2008 at 21:23ja, man vil aldrig ønske sig uden den oplevelse at have lært sit barn at kende. Godt at tiden gør os mindre tyndhudet, og at vi bliver rigtig gode til at huske de gode stunder.
Knus og kærlige tanker
Marianne L
Liselotte
29. november 2008 at 16:35Det har været en dejlig dag. Vi klarer os og græde må man jo gerne, når det er, hvad man har brug for :-)
Louise
29. november 2008 at 15:46Sender en masse varme tanker til dig og din familie idag.
Maria Jensen
29. november 2008 at 15:14Knus herfra til jer alle herfra
Irene
29. november 2008 at 14:52Pax Vobis.
Liza :-)
29. november 2008 at 13:46Varme tanker og knus sender jeg til Jer.
kokken
29. november 2008 at 13:41Husker dagen som var det i går og alligevel er der gået to år. Sender varme,varme kram og knus til hele familien her fra vestjylland. Tænker på jer …….
Tora
29. november 2008 at 13:40Jeg føler meg som en tosk, her jeg sitter og gråter for et barn jeg aldri har kjent, og for en familie jeg ikke egentlig kjenner, men kjenner litt likevel. Og jeg slås på ny av hvor utrolig livsdyktige dere er. Det er så fint, det dere gjør. Sørger, heles og lager den skjeveste, herligste juledekorasjon jeg har sett, frydes over vanvittige, vakre papirstjerner, og samtidig er var den tynne huden. Jeg er så glad for at jeg kan lese med her. God adventstid til dere, Liselotte!
Klem!
Liselotte
29. november 2008 at 13:24Foreløbig har det været en rigtig god dag. Vi hygger os. Stille og med rare tanker og snakke om Alexander. Det føles helt rigtigt :-)
Kirsten
29. november 2008 at 13:10Jeg synes det lyder som en rigtig god idé, Liselotte. En stille dag, med hygge og ro – og plads til at lade varmen brede sig indeni, sammen med alle tankerne…
:-)
Lene
29. november 2008 at 13:08Alt er vist skrevet, så jeg sender kærlige tanker af sted til jer i det lille røde hus for enden af vejen, stedet hvor der altid er hjerterum :-)
Solsikkens-Sang
29. november 2008 at 12:43De varmeste og kærligste tanker herfra. Tænk at der allerede er gået 2 år. Som tiden flyver afsted – I skal vide at i alle er i mine tanker idag *Varmt og forsigtigt kram*
Louise
29. november 2008 at 12:29Jeg kan huske, da du havde en hel almindelig hjemmeside, og før blog blev et hverdagsord.
Jeg kan huske, hvordan Alexander og resten af familien blev beskrevet – meget positiv, levende, glæde, kampe og inspiration til os andre.
Jeg kan huske, hvor ked af det, jeg blev på jeres vegne, da jeg læste dit indlæg for to år siden.
I dag skriver vi år 2008, og jeg føler, jeg kender din familie godt, som man nu kan via en hjemmeside. Mange af mine tanker vil idag gå til jer, det lyder måske lidt fjollet, eftersom vi aldrig har set hinanden irl… men alligevel…
masser af knus og tanker sendes afsted til Gug.
Helle K.
29. november 2008 at 12:13I er i mine tanker
Nurhanne
29. november 2008 at 12:11Også mange tanker herfra.
Lisbeth
29. november 2008 at 11:41I er også i mine tanker i disse dage. Du formår som få at brænde igennem og gøre indtryk på mange. Hav en rigtig god dag.
anette
29. november 2008 at 11:14Også mange tanker herfra – håber I får en god og rar dag sammen :-)
Letten
29. november 2008 at 11:02Sidder her med tårer i øjnene.
Du beskriver dine følelser så fint og levende.
Jeg syntes det er stærkt at du vil dele dem med os.
Jeg ved ikke om jeg selv kunne det.
Hav en god dag.
Fríða
29. november 2008 at 10:56varme tanker herfra til jer alle der i det smukke, röde hus på landet.
kh.fra Island
Frida
Liselotte
29. november 2008 at 10:43De to år er fløjet afsted og de heler. Det sidste er rart at blive opmærksom på, for andet var ikke til at holde ud. I dag skal nok blive en god dag. Der er lagt planer, som sørger for, at dagen bliver god, rig og hyggelig. Jeg er sikker på, at det skal gå :-)
fisker & fernández
29. november 2008 at 10:36Det er rart, at dagen i dag giver jer mulighed for at være sammen.
Mine tanker er hos jer.
Pia Olesen
29. november 2008 at 10:30Hold hovedet højt, og husk du er en god mor, som gjorde det beste for din dreng. Giv plads til både sorg og glæde. Du er et enestående varmt menneske, og du deler flittigt din hverdag med os, jeg læser fast din blog hver dag. Plej hinanden denne sorgens dag og husk på de gode minder fra Alexanders Liv. Knus fra mig.
Anne Dyrholm Stange
29. november 2008 at 10:28Da jeg vågnede tidligt i morges og lå der i mørket og tænkte tanker om dit og dat, tænkte jeg også på jer og dagen i dag.
Jeg tænkte, at det nu allerede var 2. gang, at i er nået til denne dag i året, at i helt sikkert ville finde en god måde at være i dagen i dag på og at vi ikke for ofte kan huske os selv på, at vi skal værdsætte livet, hinanden og de dage, der leves.
Masser af varme kærlige tanker til jer, der mistede, men også fik…
Cirkusprinsesse
29. november 2008 at 10:26De to år er gået forfærdentlig stærkt. Jeg sender gode tanker til jer idag.
Catarina
29. november 2008 at 10:22Mine tanker vil gå til jer alle i dag.
unikarina
29. november 2008 at 10:11Varme tanker herfra – jeg har tændt lys – for Alexander og hans familie. De gode minder vil styrke jer og gøre, at dagen kan blive god – på trods.
Lisbeth Bula
29. november 2008 at 10:06Jeg tenker på dere i dag, jeg også. ET vakkert innlegg, Liselotte. Det er sant. Tiden endrer måten man sørger på. Det er fint å kunne huske de gode tingene, gi dem plass på en dag som denne
Tina
29. november 2008 at 10:05Selvfølgelig skal I da lave noget rart i dag. Hvis jeg husker ret, var Alexander vild med julen, og så kunne dagen i dag ikke være en bedre dag at begynde at julepynte.
Men vigtigst af alt, skal I følge mavefornemmelsen….
Knus til jer
Charlotte Illum Larsen
29. november 2008 at 10:01Mine tanker er hos dig idag Liselotte – hos jer allesammen. Det er så mærkeligt med disse mærkedage. Alexander gav jer så meget godt – også til alle os som kun kendte ham igennem din side. Selv om det kun var så kort i havde ham gav han så meget – også meget at smile af.. Mange varme hilsner fra Ærø
Pigen
29. november 2008 at 09:52Jeg kan slet ikke forstå at det er to år siden. Sender jer en masse tanker i dag!
Losarinas mor
29. november 2008 at 09:47Taknemmelighed for den tid I fik. Og lidt hygge- er nok det bedste en sådan dag.
Tone
29. november 2008 at 09:46Sender deg en klem idag. Har fulgt bloggen din lenge, og kjenner historien rundt Alexander. Takk for alt du har delt med oss via bloggen din, det har gjort sterkt inntrykk på meg. Ta vare på hverandre i dag, hilsen Tone