Jeg havde verdens sureste teenager denne morgen. Hold da op, som hun kan brokke sig. Er det ikke det ene, er det noget andet. Ingenting duede. Ingenting ville, som hun ville. Ingenting! Heller ikke hendes forældre, så det var ren tragedie lige fra morgenstunden.
Nu er hun sendt ud af døren og her er stille. På spisebordet står en Amaryllis, som overrasker med både farver og udformning. Hvad er det dog for krumspring den gør inderst inde? Den har jo krøller!
Kaffen venter. Og stilheden et øjeblik. Jeg trænger grumme.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
16 kommentarer
Jette Skou
26. november 2008 at 15:51Måske vi bare skulle bytte lidt rundt på dem, de er jo mærkelig nok meget bedre når de er ude! Og heldigvis for det da!
Louise
26. november 2008 at 14:45erhhmmm – kontrakt – damn – viste jeg havde overset noget hæhæ
Liselotte
26. november 2008 at 14:38Louise, får du lige Oline til at underskrive en kontrakt? ;-)
Louise
26. november 2008 at 14:20måske man skal have en brokkekvote på max. 15. minutter :-)
Liselotte
26. november 2008 at 14:07Ha! Det er utroligt, som de kan fylde, sådan nogle teenagere, men hvor er det da også bare svært at være dem :-)
Godt vi har kaffe og stearinlys ;-)
Samtal från min trädgård
26. november 2008 at 13:07Det er ligedan her, en 13 årig og en 11 årig, så ved man hvor man har sit humör!
karen
26. november 2008 at 12:48Ja noen ganger klarer tenåringene å krumme “hår” selv på amaryllisers hoder!! ;-)
Apropos galehus – jeg bor i et – nå har vi 2 tenåringer – om 2 år er det 4 – jeg har et STORT lager av kaffe og stearinlys! ;-)
Krysser fingre for og tipper at hun kommer hjem igjen i strålende humør!
annette
26. november 2008 at 12:14jeg har 3 piger paa 0, 5 og 10 ar sa jeg kommer til at bo i et galehus i et par aartier ser det ud til?!
Liselotte
26. november 2008 at 11:20Du har noget at glæde dig til, Jette ;-)
Jette
26. november 2008 at 11:10Åh, hvad har jeg dog at se frem til! Min pige er kun 6 (snart 7) og hun forstår allerede at drive sin mor til vanvid…! Tør slet ikke tænke på hvordan hun bliver som teenager.
Liselotte
26. november 2008 at 10:21Anne og Anne, vi kan kun stå ved siden af og være til. Trække vejret ned i maven for dem, for det glemmer de jo selv midt i ragnarok, de små tosser ;-)
Tænk at de kan være så blide og så frådende rasende indenfor det samme minut ;-)
Anne, Mandagspigen
26. november 2008 at 10:19åh ja, som sådan en teenageverden kan styrte i grus, og man kan stort set bare se på ;-)
Liselotte
26. november 2008 at 10:16Maria, jeg krydser fingre for det samme ;-)
Pernille, stearinlys og kaffe hjælper gevaldigt på sådan en grå formiddag :-)
Anne Dyrholm Stange
26. november 2008 at 10:12Uha, som jeg kender sådan en morgenstund! Laura er mester i at lade sin dramaqueen komme i blomst, når vi andre er mest trætte, og hvis hun har en periode, hvor der er skruet ned for blusset, ja så skal Amanda da nok gøre os opmærksom på, at vi er en familie med 2 teenage-primadonnaer.
For sa… da, det kræver sin kvinde at være mor!
Håber at smukke krøllede Oline vender hjem i friskt humør med mildt sind…
Pernille
26. november 2008 at 09:50Med en træls morgen som dog slet ikke ligner din – jeg er selv det nærmeste man kommer på en teenager hjemme hos os to – trænger jeg også til en kop kaffe. Den står nu og damper her ved siden af, og efter at have tændt to julelys ser det lidt lysere ud.
Maria Jensen
26. november 2008 at 09:46Godmorgen Liselotte!
Jeg håber da Olines humør er bedre når hun vender hjem.
Og at I alle 3 får en dejlig dag !
knus Maria