Trang til ro

Det går lige en anelse for stærkt her på matriklen for øjeblikket. Der bliver spundet mange begyndelser men ingen ender og vi er handicappede i en grad, så det kan mærkes, når det kommer til den slags.

Vi er stadig så stressfølsomme, at det gør det uendelig vanskeligt at navigere i farvand, som ikke er smult og godt, stille og forudsigeligt. Vi vælter ved ingenting og nå ja, så vælter vi. Vi har jo stadig to fødder, vi står på, når vi kommer til os selv igen, men det er drønbesværligt, at vi stadig er så dårlige til at håndtere det uforudsigelige eller for den sags skyld bare lidt for mange aftaler, men sådan er det.

Det er ikke fordi der sker store, livsomvæltende ting i vores liv. Slet ikke. Det er rigeligt, at der er for mange praktiske ting, som skal løses, samtidig med, at vi skal logistikberegne, huske nogle aftaler og ud af huset mere end et par aftener i løbet af en uge. Vi kan stadig ikke finde ud af det. Vi kan faktisk ikke tåle det. Vi bliver virkelig stressede.

Vi ved, at det kommer med tiden. Vi ved, at engang for ikke længe siden, var vi blandt medaljetagerne indenfor den disciplin, men med den konstante stress fulgte også en udfordring efterfølgende, for vi er simpelthen ikke i stand til at håndtere for mange bolde på én gang, uden at opleve, at kroppens alarmberedskab træder i funktion allerede ved det mindste. Vi er i alarmberedskab i løbet af et splitsekund, blodet pumper konstant igennem kroppen, tankemylderet gør det til en umulig opgave at skabe overblik og det tager frygteligt lang tid, at finde den indre ro igen. På grund af næsten ingenting…

Så er haven et velsignet sted. Selv på denne årstid, hvor der ikke er meget at kigge på derude, er der stadig små hjørner med farver så smukke, at man næsten mister pusten. Derude kan man spille bold med Oskar, trække frisk luft i lungerne og huske, at det skal helt ned i spidserne af dem. Man kan tænke ingenting. Man kan trave rundt og fordybe sig i frøstande, iagttage iskrystaller og nyde, at det er ro. Ro. Den magiske ro, som savnes. Så prøver vi at fange den. Naturen er god til den slags.

I morgen har jeg hjemmearbejde. Lige her, ved computeren. Jeg kan have morgenhår og pyjamas på hele dagen, hvis jeg gider. Jeg trænger til, at det er mig, der bestemmer. Det bliver godt.