Morgenen er kold og mørk, men der er luksus forbundet med kontakten på soveværelsesvæggen, for i det øjeblik jeg tænder på den, spredes mørket og værelset ligger badet i lys, som gør det nemt at navigere i det, der tidligere krævede et indre landkort. Tænk at vi har levet så længe uden. Vi er underlige. Nu er vi på den grønne gren. Eller den nøgne er det vel på denne årstid.
I køkkenet har stjernen sneget sig ind, så det varme lys fra den er alt rigeligt, til at jeg kan finde vej til badet, som bliver varmt, men kort. Jeg er ikke sådan en, som kan falde i staver under en bruser. Jeg er praktisk og bad er en praktisk foranstaltning, så det er overstået på et øjeblik.
Bagefter er der lyset, som gør det nemt at finde rundt i et klædeskab, som lige nu og for en kort bemærkning stråler af orden. Tøjet skal være varmt i dag. Der er ingen varme tilbage og de snakker om snebyger i regionen. Det er i orden med mig. Jeg har striktrøjer nok og vanter. Jeg har nye, varme støvler. Jeg klarer mig.
Bagefter er der kaffe. Skoldhed kaffe, som er brygget, mens jeg alligevel er på badeværelset. Det smager skønt og jeg nyder, at jeg har en mandag af den slags, jeg elsker. Jeg møder først halv ti. Det er ren luksus for mig. Jeg elsker at der er ro til at starte ugen i adstadigt tempo. Uden stress. Uden jag. Så gør det ingenting, at dagen bliver lang. Der er møde efter arbejde. Jeg skal se mine kolleger. Jeg glæder mig. Jeg skal huske julekort til dem. Jeg må hellere pakke dem. Så er det gjort og jeg er klar til en mandag af de gode. Ah, det bliver en smuk dag. Jeg gider godt.
6 kommentarer
Liselotte
24. november 2008 at 13:49Jonna, det må du da se af at få løst, for det er da irriterende :-(
Fisker, jeg har nu ikke ræset så frygteligt. Det er gået gelinde :-)
Ella, det er der… det er så hyggeligt :-)
Ella
24. november 2008 at 13:23Det billede indeholder så meget julestemning, tak for det :-)
fisker & fernández
24. november 2008 at 09:47Mere sne? Det lyder hyggeligt :-)
Nyd den langsomme morgen, der er mandagsraes derude…
Jonna
24. november 2008 at 08:52Så må du ha en skøn dag.Håber vi også vi får sne, ville også have bestilt julekort men jeg kan ikke sende eller modtage mail, og kan ikke finde ud af hvor for. Er sgu træls så desværre.
Liselotte
24. november 2008 at 08:48unikarina, det er en skøn mandag – og sikke heldig du er med en fridag :-)
Tak for bestillingen :-)
unikarina
24. november 2008 at 08:47Ja det er en smul mandag – jeg holder fri. Jeg nyder stilheden – og glæder mig til de ting, som jeg har sat for, at jeg skal nå i dag. Jeg nyder frosten udenfor – og varmen indenfor. Skuldrene er pakket ind i en “Rabens” poncho/halsting. Den bliver vist en af vinterens farvoritter – mulig skal den strikkes i en anden farve! Du skal snart i gang med at pakke flere julekort – har lige bestilt… Ha’ en skøn dag