Sådan spurgte Oline for en times tid siden og selvfølgelig skal vi det. Hun tog sagen i egen hånd…
Hun pyjamasinvaderede køkkenet, mens jeg sad i stuen og bandede over Flight 35, for jeg er svært begrænset kompatibel med den slags puslespil.
Kenneth har været ude at handle. Det er ikke småting, der er kommet med hjem. To motionsmaskiner (ja, ja, man skal vel gøre noget), madvarer til en hel afrikansk landsby, omtalte lampe (det var et fund til 35 kroner) og lamper ned til soveværelset, så jeg endelig kan have lys om morgenen, når jeg skal i det nyligt ordnede klædeskab. Hidtil har jeg klaret mig med et par natbordslamper, men det var mens der stadig var full-body-forskrækkelsesspejl på væggen dernede. Der er grænser for, hvad man skal udsætte sig selv for.
Aftensmaden? Jamen den er vi da slet ikke nået til endnu. Vi er så underlige herhjemme. Måske snupper vi bare lidt chokoladekage.
Nej… vel?
Der er forberedt pitabrød med masser af grønt og en smule kylling. Det skal nok blive godt og bagefter, jamen så venter Olines chokoladekage. Og hyggen. Uhm.
9 kommentarer
Sole
24. november 2008 at 10:50Åh, for syv sytten hvor heldigt, 35 kr for den lampe!!! Du kunne vel ikke lokkes til at fortælle, hvor den er købt, så kunne søster min måske lokkes til at smutte omkring og investere, hvis der er flere tilbage…. Og så ville min julegave jo også næsten være hjemme :-)))
Liselotte
23. november 2008 at 10:15Det var en dejlig chokoladekage og lampen, den er samlet nu. Endelig. Det tog sin tid, for jeg har det svært med den slags, men det hele faldt på plads og nu ender det med, at der bliver lys i stuen, tror jeg.
Nej, hvide lamper er ikke praktiske, men de er smukke, så kluden og Ajaxen må frem engang imellem ;-)
Fr. Møller
23. november 2008 at 03:50Jeg er vildt kræsen med lamper – men for pokker, hvor kunne jeg da leve sammen med den der “Flight 35”! Jeg er klar over, at det er et Helvede at samle den… I min glade teenage-tid havde jeg noget, der var bygget ud fra samme koncept (tilmed i orange og gul – det var jo i halvfjerdserne) – det tog mig en halv dag at bygge den.
Nåmmen, jeg giiider da slet ikke være misundelig – siger bare til mig selv, at her i huset, hvor vi ryger begge to, ville sådan en smuk, hvid lampe jo alligevel ikke være smuk ret længe *G*
Marina
22. november 2008 at 22:15Å det må da være skønt at hun sådan bare springer i køknet og røre en chokolade kage sammen. Ved nærmere eftertanke er det måske også lidt farligt…
Inge - viva italia
22. november 2008 at 21:20Laksen var perfekt…. opskriften er her http://viva-italia.dk/2008/09/trota-sul-sale.aspx
det kan kun anbefales…
Rimkogeren
22. november 2008 at 21:13Til puslespil er jeg skrap.
De der små brikker i pap
klarer jeg lynhurtigt i et rap.
At jeg er stolt sikkert alle forstår:
For et puslespil med prædikatet op til 10 år,
tænk på 10 minutter jeg klarede det i går!
Jeg håber, at du i skrivende stund kan sige som Gud på skabelsens første dag: ”Bliv lys”, og der blev lys.
Trist at kager med smag ej kan mailes!!
Frk. Vestergaard
22. november 2008 at 20:11Uuhmm chokoladekage. Elsker det. Har ingen – men dette indslag gjorde det pinedød nødvendigt at besøge køkkenet og den halve bagte æblekage, der står derude. Håber chokoladekagen smager jer!
Liselotte
22. november 2008 at 19:02Laks gad jeg altså også godt, Inge :-)
Inge - viva italia
22. november 2008 at 18:52Uhm… chokoladekage…. Vi skal have saltbagt laks ude i grillen og så vist bare lidt salat og lidt godt brød til ….