9

Guldskoven

Min dag endte med at blive en anelse længere, end den var planlagt til at være. Sådan kan det gå og det resulterede i, at solen allerede var for nedadgående, da jeg returnerede til bilen, som holdt lige i skovkanten oppe i Hammer Bakker.

Sikke et syn. Guld lidt oppe ad stien…

Egentlig havde jeg planlagt, at jeg skulle hjem i en fart i dag. Der var nogle ventende fotos hjemme, som krævede dagslys, men nu var det jo alligevel for sent, så jeg snuppede lige ti minutter i skoven, inden jeg fik vendt bilen i den rigtige retning. Jeg tillod mig at kalkulere med tilgivelse, når jeg returnerede til hjemmet. Heldigvis viste det sig at holde stik.

Jeg elsker, at jeg ind imellem kommer på de kanter. Det er så oplagt lige at smutte en tur indenfor i skoven og at trave lidt tid gennem en efterårsskov sådan en sen eftermiddag, er altså ikke det værste jeg ved.

Du vil sikkert også kunne lide