Ind imellem går det helt galt, når vi sidder og tolker. Så er det godt at have en kollega ved hånden, som kan rette i en fart…
– Sig mig engang, kaldte du ham lige for en ged?
Ups, men navnetegnet og tegnet for ged ligger tæt op ad hinanden og det gik lidt stærkt…
– Og fremover hedder det Dyrebo.
– Nej! Fremover hedder det Fyrrebo!
Ups, men ørerne havde ikke rigtigt foldet sig helt ud…
– Og så skal vi i gang med at bage boller.
– Nej! De skal i gang med at lave folder!
Ups, her havde vi også lige et udfald…
Hold da op, hvor vi har været sjove at have siddende i dag, min kollega og jeg. Ind imellem skulle vi lige tage os gevaldigt sammen, for ikke at knække sammen af grin.
20 kommentarer
Helle
19. november 2008 at 16:51På min nattevagt fik jeg googlet mig frem til en ordbog med tegnsprog på nettet, det så sørme meget sværere ud end jeg havde forestillet mig. Jeg fandt desværre ikke pomfritter :o). Jeg er nok lidt overrasket over gramatikken. Det er nok den kode jeg ville have sværest ved at knække. Det er nu stadig dybt fascinerende.
Liselotte
19. november 2008 at 09:06Camilla, tegnsprog er det mest fantastiske, poetiske og smukke sprog, jeg kan komme i tanke om, så jeg glæder mig hver eneste dag over, at jeg får lov til at bruge det :-)
Camilla
19. november 2008 at 07:58Tak for en god forklaring :-) Jeg vil kigge grundigt efter næste gang – dejligt med så mange sprog og muligheden for at alle kan kommunikere… :-) og godt at nogen gider være bindeled mellem de forskellige sprog. Der er i virkeligheden alt for få der vil gøre en ekstra indsats for at få alle med i det talte fællesskab.. godt I er der :-)
Liselotte
19. november 2008 at 00:11Hanne, det var det :-)
Camilla, jeg ved godt, at vi (der taler tegnsprog) ind imellem laver nogle sjove ansigtsudtryk, men de er kun sjove/underlige for de, som ikke forstår tegnsprog. De er en del af sproget og med til at understrege, intonere, lægge tryk på og gøre tydeligt for enhver med hvilken kraft tingene er siges. Nogle gør det mere udtalt end andre, men der ligger så meget uudtalt gemt i ansigtet, når man taler tegnsprog ligesom hænderne ikke bare udfører tegnene, men samtidig har en iboende spænding, som også er med til at betone, understrege og gøre klarere.
Det er svært at forklare med ord. Det ville være meget lettere at vise det, men ansigtet og dets udtryk er en meget stor del af sproget og derfor altid meget udtryksfuldt :-)
Helle, det var dog en skøn historie :-)
Helle
18. november 2008 at 23:43Tak for den historie. Jeg har set nyheder på tegnsprog med min 3 årige datter for et par dage siden og prøvet at forklare hende at det er et sprog, lige som at vi har venner der fx taler tysk og engelsk. Det er hun meget facineret af.
Her til aften har hun været ved at tale forskellige sprog til bedsteforældrene. “My name is Frida og det betyder jeg hedder Frida” og lavet fagter med hænderne og bevæget munden og siger meget overbevist at hun lige har sagt “Jeg elsker dig” og “pomfritter” på tegnsprog. Hun tror selv på det og for mig som ikke ved bedre, er den med pomfritterne meget troværdig.
Camilla
18. november 2008 at 13:48Jeg har tit tænkt på, hvorfor mon tegnsprogstolkene i tv (det er det eneste sted jeg ser dem :-)) laver underlige ansigter.. Hvorfor gør de det Liselotte.. altså ikke for at fornærme nogen, men nogen gange bliver man lidt for optaget af at se grimasserne i stedet for at høre efter.. det har jeg tit tænkt på :-) Ved du det?
Mange hilsner og tak for godt grin
Camilla
Hanne
18. november 2008 at 10:08Festligt, festligt!
Liselotte
18. november 2008 at 07:17Der kan sagtens opstå den slags, hvis vi ikke kan høre, hvad der bliver sagt, Eva. Det sker ind imellem, at det er os, der har brug for tolk ;-)
Eva
18. november 2008 at 07:15Jeg var slet ikke klar over der kunne opstå den slags “stave”fejl når man tolker… :-) Jeg fik straks associationer i retning af de der jokes med de to gamle og døve mænd der sidder og snakker sammen. Du kender dem sikkert godt… :-D
Liselotte
17. november 2008 at 19:53Malene, du ved det garanteret godt, men min mund er lukket med syv segl ;-)
Malene
17. november 2008 at 18:58Hahaha, nu kan jeg lige forestillet mig hvem du har ved en fejl kaldt en ged. Er mit gæt rigtig, så er du ikke den første der lavede fejl ;-)
Liselotte
17. november 2008 at 18:36Ella…. altsååååå…
Ella
17. november 2008 at 18:22Hahahaha – jeg kunne forestille mig, at der blev tolket på hørefejl, med fejl og uden streg igennem øet ;-) Men nu er jeg også så plat ….
Liselotte
17. november 2008 at 18:18Anne, de har heldigvis masser af humor og humør :-)
Merete, det kan man nu sagtens, men det er svært at beskrive – og langt lettere at vise :-)
merete
17. november 2008 at 17:53jeg har altid været fascineret af tegnsprog. min afdøde ven henrik sagde at hans nice på tegnsprog kaldte ham hundens far (han havde en hund). jeg har aldrig forstået hvordan man konstruerer det.
Anne, Mandagspigen
17. november 2008 at 17:32nå, der svarede du selv på det spørgsmål jeg ville have stillet…godt så..at brugerne også kunne se det sjove :-)
Liselotte
17. november 2008 at 17:10Det var rigtigt sjovt og heldigvis kunne vores brugere grine lige så meget af det, som vi kunne :-)
Mille
17. november 2008 at 17:07-århhh, det ville lige väre noget for mig, eller ikk’?!
Karin
17. november 2008 at 17:05;-) Det var vist godt at I havde hinanden, dig og din kollega. Vi andre uindviede ville jo ikke ane hvad der skete. Men brugeren var nok gået forvirret derfra – eller meget opsat på at smutte hjem og bage boller ;-)
Maria Jensen
17. november 2008 at 17:01jeg hulker af grin!
Men godt misforståelsen blev rettet!
Tak for historien!
Hav en god aften!
knus Maria