Det er altså ikke min fødselsdag endnu, men jeg har en dejlig veninde, som ligner mig og derfor er ved at sprænge ved tanken om, at der ligger en gave og venter på at blive givet. En gave, som man er fuldstændig sikker på, er helt rigtig. Det er frygteligt, at skulle vente på at forære den væk…
I går var Ella og AC herude til lidt mad. Ella besluttede sig for, at vi godt kunne sige, at det var i går, vi fejrede min fødselsdag. Så kunne hun nemlig tage min gave med. Den slags skal altså afleveres og ikke brænde i lommen, så som tænkt, så gjort og hvor havde hun ret. Det var den helt rigtige gave!
For mindre end en måned siden smadrede jeg min yndlingskop. En tidlig morgen, hvor jeg ikke var helt frisk, faldt den ud af mine hænder og den var altså ikke kompatibel med klinkegulv, så det endte grimt.
Nu har jeg en ny yndlingskop. Farven har en lidt anden lyd, men den er absolut ikke mindre smuk, så jeg kan fremover nyde vinterteen på akkurat samme vis, som jeg hidtil har gjort. Fra en smuk, robust tekop fra Keramoda i Lønstrup.
Tænk at Ella og Ole har taget turen til Lønstrup, for at glæde mig. Det er lykkedes. Tusinde tak til hele familien fra Vejgård. I gør mig så glad :-)
9 kommentarer
Liselotte
15. november 2008 at 16:13Nej, det skal den ved den søde grød ikke, Ella – den skal vogtes, som den skat den er :-)
Ella
15. november 2008 at 15:02Vi hyggede os, gjorde vi, og det varede længe før jeg blev sulten igen :-)
Og hvor er jeg glad for at koppen faldt i god jord – eller på jorden skal den jo ikke, vel? ;-)
mal din dag » I går
15. november 2008 at 14:58[…] havde en gave til Liselotte, der brændte i lommen, efter at blive afleveret. Og hun blev glad, tror […]
Liselotte
15. november 2008 at 12:30Pernille, det har jeg :-)
Anette, de laver nogle meget smukke ting deroppe. Det er alt for dyrt, at besøge dem ;-)
Anette
15. november 2008 at 12:04En yndlingskop kan man ikke undvære så det er en fantastisk gave :) Tog lige et kig på dit link til keramoda – sikke nogle flotte ting de laver!
Pernille
15. november 2008 at 10:52Jeg holder meget af at give gaver, men det er helt fantastisk når nogen har tænkt og fundet det helt rigtige at give.
Jeg er sikker på du nu ikke bare har en ny yndlingskop, men også masser af varme tanker, når du drikker af den :)
Liselotte
15. november 2008 at 10:44Mille, det ligner, men jeg håber altså ikke, at den er ligeså skrøbelig, for så går det helt sikkert galt ;-)
Vita, det kunne blive en rund og mild Kusmi som Skt. Petersbourg :-)
Vita
15. november 2008 at 10:40Den ser mageløs ud!
Gad vide hvilken the der kommer i på “jomfruturen”…
Mille
15. november 2008 at 10:38Er den lavet af en äggeskal fra solsortens rede?