Pitstop

Jeg er lige trukket i pitten for en rugbrød og et glas mælk, inden jeg igen fortsætter ud i verden. Det er rart at have den mulighed, for der findes ikke noget bedre, end at sidde ved eget bord og spise frokosten. Oftest bliver den indtaget i bilen, i hjørnet af et venteværelse eller på andre tilfældige steder, som passer med tidspunktet for mad, så det er luksus, at kunne sidde uforstyrret ved eget bord.

Oline er lige vågnet. Det ser ud til, at hun kommer ind i weekenden i god stand. Hun har det meget bedre, så der er ikke grænser for taknemmeligheden over en krop, som igen er samarbejdsvillig. Jeg forstår hende.

Mon det er nu, jeg skal præsentere hende for konceptet “hjælp til ugens rengøring”?