21

Tak mor

Det der med at have hænder, som er travlt beskæftiget altid, det har jeg ikke fra fremmede. Jeg har en mor, som altid har været utrolig kreativ og flittig til at lave håndarbejde. Hun er tilmed ualmindelig dygtig til det.

Da jeg skulle lære at strikke og hækle, var min mor kommet ud på arbejdsmarkedet, så det blev ikke hende, som lærte mig at håndtere redskaberne. Det gjorde min farmor. Hun havde tiden, for hun var hjemmegående og boede lige om hjørnet, så hendes køkken har lagt ryg til mange eftermiddage i håndarbejdets tegn, men jeg har nu altid beundret min mor, for hendes evner til altid at være i gang med et eller andet, som involverede hendes sirlige omhu og kreativitet.

Jeg har altid kunnet give hende grå hår, for jeg er sådan en chancestrikker, som tager lidt ind her og lidt ud der. Jeg har hæklet i frihånd, syet uden overhovedet at have gjort andet end at klippe nogle cirka passende stykker stof og den slags passer ikke en kvinde, som selv er utrolig omhyggelig, men i dag griner vi mest af det, for sådan er mennesker forskellige og ligesom jeg beundrer hendes omhyggelighed, så beundrer hun vist også mit mod til bare at gå i gang.

Jeg har for nogle måneder siden købt et lille gæstehåndklæde. Helt enkelt, hæklet i stangmasker og med tre små, yndige blomster som eneste pynt. Det har hængt på knagen på badeværelset lige siden. Nå ja, med undtagelse af, når det har været til vask, for det har det trods alt været.

Jeg betalte halvtreds kroner for det. Jeg syntes selv, at det var rimeligt, for der er da arbejde med den slags, men mor var naturligvis ved at besvime. “Altså Liselotte, det er fuldstændig vanvittigt! Det tager jo kun et øjeblik…”, sagde hun så og forrige weekend, hvor vi var i Hamborg, sad mor i min sofa med en hæklenål, et nøgle hvidt bomuldsgarn og mit gæstehåndklæde. Nu skulle hun sandelig lige…

Den absolut eneste forskel på de to håndklæder er, at mors blomster er en anelse mindre og så er hendes udgave forøvrigt meget, meget smukkere og af en meget højere håndværksmæssig kvalitet. Hun er simpelthen en knag og jeg elsker, at jeg nu har noget af min mors håndarbejde igen. Det er mange år siden sidst, fordi jeg altid selv når det hele på den halve tid, som hun siger.

Jeg elsker min mor og jeg elsker hende for at gide.

Du vil sikkert også kunne lide