Kenneth sørger for, at skabe og skuffer ikke er tomme herhjemme. Jeg sørger bare for, at indkøbene bliver sat på plads. Også øllene, som vist er til i morgen, hvor jeg skal agere kok. Jeg har fået lov til at lave mad, for Steen kommer forbi. Lammecurry skal der på bordet og helst en af dem, som bider en smule. Jeg skal gøre mit bedste, men derfra kan der stadig være usandsynlig lang vej. Vi får se…
Jeg synes, at jeg sporer en bedring i fysikken. Optimist er jeg jo, men jeg kan godt mærke, at sofaen trækker i aften. Jeg er helt sikker på, at den kommer til at holde for, når jeg om lidt vil pakke rygstykkerne ind i uldtæppet og smide mig, for ikke at lave ret meget mere i dag.
Rengøringen får vente. Oprydningen er det så som så med, men helt ærligt… jeg gider ikke hidse mig en tøddel op over det. Der er livliner nok i det her hus. Ingen forsvinder og bliver væk for evigt, men måske Steen skal overveje at sy en madpakke ind i højre bukseben.
Jeg mangler stadig at pakke lidt ud. Kenneth er taget afsted igen for at skaffe lys over et køkkenbord, som lige nu henligger i mørke. Måske jeg skulle se af at få åbnet det køleskab. Der er da en pære derinde.
9 kommentarer
Liselotte
8. november 2008 at 10:03Ha ha ha… det ER Cocio I kan se, men jeg tror den er indkøbt til enten Oline eller måske til mig, for jeg elsker varmt kakao med et skvæt cognac, så hvem ved… ;-)
Karin
7. november 2008 at 21:40Oj, Kirsten. Den er nok lige så speciel som den lyder ;-)
Kirsten
7. november 2008 at 21:29Uhmm! Øl fra Skagen Bryghus – og aner jeg ikke også en Cocio-kapsel nederst i billedet?!? Nu blev jeg helt lækkertørstig efter både gode øl og chokolademælk. Gad vide hvordan blandingen er… ;-)
Liselotte
7. november 2008 at 19:40Ha ha ha, jeg læste det nu, som du mente det, Merete, men her bagefter kan jeg godt se, hvad du mener :-)
merete
7. november 2008 at 19:25gud nu lyder det som om jeg mente pakistanere i al almindelighed. jeg mente alt det fede indhold i forretningerne som er svært at holde sig fra når man først går der ind. man går ind for at købe lidt æbler og kommer ud med pickles bombay mix og så videre og så videre…
det lød helt forkert men det må være os sjællændere og vores formidlingsevner, eller mine. :-))
Liselotte
7. november 2008 at 18:04Merete, vi er gode formidlere herovre så… for her er vist ikke mere spændende, end der er på Sjælland, men der er altså færre pakistanere og det synes jeg er ærgerligt :-(
merete
7. november 2008 at 17:48ja det er jo rigtigt. ingen pakistanere der??? måske godt det samme. men de der lime pickles er en sag for sig. det lyder nu tit som om der er mere interessant i ålborg end her. i hvert fald i mine garn ører.
Liselotte
7. november 2008 at 17:29Gid jeg havde en pakistaner om hjørnet, Merete, men jeg bor jo i Aalborg og ikke i hovedstaden. Jeg SAVNER alle de fantastiske grønthandlere, som altid havde et BREDT udvalg af alskens eksotiske lækkerier, som kunne tage vejret fra alt andet end en indfødt :-)
Sofaen bliver min bedste ven i aften :-)
merete
7. november 2008 at 17:26chili lime pickles fra en pakistaner i kæmpe bøtte kan anbefales. gin og tonic med bombay mix til entré. men med kalorieindholdet kan det godt være at man skal drikke sig mod til.
godt du har det bedre. hyg dig i sofaen. det eneste rimelige sted at være idag.