7

En perfekt onsdag aften

Der var indkøb og siden boller i karry i kaotisk, højlydt køkken og kaffe på bordet imens. Der var Ella, som hækler den smukkeste, lilla Klokkeblomst, som ender så fin, at jeg allerede nu er misundelig. Der var glittermagasiner med jul, dybsindige snakke tværs over bordet, mens vi svedte tran til karryen og sidenhen hindbærsnitter og endnu en omgang kaffe. Det sidste blev indtaget i tæt sofaformation, mens vi grinede af Sex and the City, the Movie, som jeg ikke havde set. AC har en imponerende filmsamling og er god til at dele og i går var en rigtig tøseaften. Ikke én mand i sigte, så vi måtte og kunne og den slags skal man benytte sig af.

Jeg havde en skøn fridag i går. Aftenen gjorde den helt perfekt.

Du vil sikkert også kunne lide