Jeg har forøvrigt købt et par sorte Dr. Martens og jo, jeg fylder femogfyrre om et øjeblik… og ærgrer mig stadig over, at jeg forærede de langskaftede, gule til Jasmin.
23
Nå ja…
Jeg har forøvrigt købt et par sorte Dr. Martens og jo, jeg fylder femogfyrre om et øjeblik… og ærgrer mig stadig over, at jeg forærede de langskaftede, gule til Jasmin.
23 kommentarer
Liselotte
5. november 2008 at 13:39Vel har de da ej, Tine K :-)
Tine K
5. november 2008 at 13:34Min chef på 63 har også lige købt sig et par dr. Martens – hun vimser nu rundt i blazer, fin sort pencilskirt – super fine grå strømper og meget maskuline dr. martens – det holder! Så tillykke med dem – de har ingen alder!
Liselotte
5. november 2008 at 13:17Lotte, du er en heldig kartoffel og selvfølgelig bliver man aldrig for gammel til Dr. Martens :-)
Lotte
5. november 2008 at 12:17Jeg har stadig tre par og jeg smider dem nok aldrig væk. De kirsebærfarvede og de sorte har jeg ikke brugt i årevis, mens de brune med firkantede snuder kom frem af gemmerne sidste år. Jeg venter bare på, at tidens cyklus når dertil, at det er helt hot igen – jeg tror vi er ved at være der. Og nej du, man bliver ALDRIG for gammel til Dr Martens.
Liselotte
5. november 2008 at 11:23Jette, det er da FRYGTELIGT, men mon ikke den kan købes antikvarisk. Du må ønske dig en i julegave ;-)
Sole, der er så rigeligt med fristelser på deres side, så man vist behøver en mindre opsparing, inden man træder indenfor ;-)
Sole
5. november 2008 at 11:11Ja, London er et must for Dr. Martens-elskere :-)) Har dog også set et kæmpe-enormt-stort udvalg på en website, som jeg jo lykkeligt har glemt. Det var vist egentlig der, at jeg fandt ud af, at Dr. Martens ikke bare er sorte støvler med en hulens masse snører :-) Også cowboy boots gør de det i, sådan nogle ville jeg også godt ha’, dem jeg har (altså ikke Martens) er godt slidte – men det hedder vel egentlig bare patina, jeg er ihvertfald stadig vild med dem.
Jette
5. november 2008 at 10:52Er endnu ikke kommet mig helt over, at husbonden for år tilbage fyerde min ungdoms afghanerpels af… det må da være lidt af det samme :)
Liselotte
5. november 2008 at 09:38Karin, jeg gad også godt lige finde en 2000 kr-seddel på bunden af min taske ;-)
Sole, måske jeg må til London næste gang :-)
Sole
5. november 2008 at 09:17Uhhh, Dr. Martens, de står altså højt på min ønskeseddel. Ærgrer mig stadig gul og blå over at jeg ikke bare købte i London i foråret, for der var altså et udvalg, der ville noget – også gule :-) Start du bare idag med at gå dem til, jo hurtigere jo bedre ;-)
Karin
5. november 2008 at 09:13Jeg vil SÅ gerne have et par, pipper jeg lige igen. Efter jeg var herinde igår aftes gik jeg videre ud på nettet og kiggede D.M. modeller. Uha, hvor ville jeg ønske at jeg lige fandt en 2000kr seddel på bunden af min tegnebog :-0
Liselotte
5. november 2008 at 08:54Mit største problem er, at jeg bruger enormt lang tid på at gå støvler til, men måske jeg bare skulle starte i dag :-)
unsent
5. november 2008 at 08:08Åh, Dr. Martens. De KAN faktisk godt slides op, men det tog mig de 9 år fra min konfirmation til nu, og de KAN bare ikke mere nu. Til gengæld er det de bedste 9 år mine fødder har haft :o)
Bare husk at få dem gået ordentligt til – de der ømme hæle er altså ikke sjove, jeg er i gang med at gå et par nye støvler til. Av :/
Helle K.
5. november 2008 at 08:05Måske skulle jeg købe et par – og føle mig som om jeg kun var … 45 :)
Anette
5. november 2008 at 08:03Tror da vist jeg er nødt til at prøve et par Dr Martens ;)
HenrietteB
5. november 2008 at 08:00Jeg har et par langskaftede sorte og et par mørkerøde metallic, som passer til min cykel…
:-)
Kat
5. november 2008 at 07:43Jeg savner mine noget saa frygteligt. Hvorfor har jeg dog smidt dem ud?
Anne Dyrholm Stange
5. november 2008 at 07:41Jeg har for længst kastet alle mine ud, blå, røde, sorte, høje, lave, sko og støvler, det var rigtigt dumt!!
Men jeg sniger mig til at snuppe Lauras ind imellem, og så føler jeg mig næsten ung igen…
Kirsten
5. november 2008 at 07:06Hvad har alder og Dr. Martens med hinanden at gøre? De er jo bare fede, uanset hvad.
Jeg savner stadig mine uopslidelige Dr. Martens. Købte dem i Dublin for efterhånden 14 år siden – de var feeeede! Sort ankellang model med små punkede hvide ansigter überalles. Når man rigtig kedede sig, kunne man få tiden til at gå med at prøve at identificere hvem ansigterne forestillede, og jeg kan da huske, at jeg fik placeret i hvert fald Che Guevara, Marilyn Monroe og Andy Warhol :-)
Støvlerne røg ud for cirka fire år siden. De var ikke engang tæt på at være slidt op, selvom jeg da ved gud har gået mange kilometer i dem. Jeg smed dem kun ud, fordi jeg tænkte, at mine punk-dage vist var ved at være talte ;-)
Nu savner jeg dem af og til noget så forfærdeligt, så mon ikke også Dr. Martens kommer på min ønskeseddel i år. Måske bare i en mere neutral sort model…
Lisen
5. november 2008 at 06:27Åh sådan et par drømmer jeg om – og jeg er lige rundet de 38! Har også set nogle i blanke pink som var lækre.
merete
5. november 2008 at 00:03nej men så er det jo godt for oline at hendes mor holder sig ung og ajour med moden på en okay måde.
jeg husker at jeg i slut tresserne var vild med klassens unge mødre i lårkort og dior rullekrave uden ærmer i lilla. husker outfittet som var det igår, eller også er jeg ved at blive snigende senil og husker kun barndom. uanset hvad var det skønt. min mor i sine pæne kjoler fra paris i holte kunne gå hjem og vugge.
Liselotte
4. november 2008 at 23:32Jeg tror også, at Dr. Martens er ligeglad med alder. Fuldstændigt og aldeles. Det er Oline ikke… til gengæld er hun sjov.
En klassiker er de. Og fede. Og klar til at komme i brug. Ah… :-)
Karin
4. november 2008 at 23:07Jamen det er da også en klassikere :-)
Anita
4. november 2008 at 22:41Jeg tror, Dr. Martens er ligeglad med alder ;-)