En tur til centrum og hjem igen…

Fra Sternschanze fortsatte vi med U-bahn mod centrum af Hamborg. Det tog kun et par minutter, så landede vi lige akkurat, hvor vi gerne ville…

Det var ikke fordi nogen af os vidste, hvor vi nu befandt os, men vi havde besluttet, at Rathaus måtte være centrum. Vi havde da heldigvis ret i den antagelse.

Lige ovenfor stationen lå det smukkeste hus fra renæssancen. Det lagde plads til en ualmindelig lækker butik, Omen, som havde frygteligt meget smukt, fedt, lækkert, anderledes tøj.

Her var nogle designere, som havde fingeren på pulsen, for sjældent har jeg set så meget fedt tøj samlet ét sted, men… kvaliteten stod slet ikke mål med priserne. Det var rigtigt ærgerligt, for teksturer, modeller, farver og snit var helt i top. Man skulle bare ikke se tingene efter i sømmene, for så var det pludseligt helt urimeligt dyrt, så selvom fristelserne stod i kø, købte jeg ikke én eneste klud derinde. Jeg havde nemlig min fornuft med den dag. Og min skitseblok. Ha!

Vi travede ned gennem byen og opdagede hurtigt, at vi gik i den forkerte retning. Heldigvis var vi ikke nået langt, så vi vendte støvlerne og tog benene på nakken ned gennem et virvar af mennesker, butikker og noget, der i mistænkelig grad kunne minde om rester efter gårsdagens Halloween…

Vi endte nede ved Europa Passagen, som blev billetten til den anden ende af byen. Vi travede hurtigt igennem, for der var usandsynligt mange mennesker i byen. Faktisk så mange, som jeg aldrig har oplevet før i de europæiske storbyer, jeg har været i. Måske var der noget helt specielt ved i lørdags. Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg ind imellem godt kunne føle mig, som en spegesild på bunden af en ildelugtende tønde.

Ude på den anden side af passagen mødte vi en bid af Italien. Nå ja, det føltes i hvert fald sådan, da vi stod ved kanalen med udsigt til buegangen og de små restauranter.

Herinde under buerne fandt vi smukke, elegante butikker og ikke mindst en skøn café, som gav et pusterum, inden vi fortsatte ned gennem den (meget) dyre del af byen. Her lå forretningerne skulder ved skulder, mens de udstillede varer, som kostede 5 månedslønninger for en som mig. Det koster ikke at kigge, så det gjorde jeg og der blev da også gjort et par småindkøb, men det var gaver, som skulle med hjem. Jeg elsker at købe gaver og de faldt heldigvis i god jord.

Jeg faldt også over en solid samling Bengt & Lotta. Jeg endte med at købe et par englestager til den kommende jul og sjovt nok skulle det vise sig, at ekspeditricen var fra Schleswig og talte dansk. Hun tog to timers togtur hver vej om dagen, for at stå i den butik i Hamborg. Imponerende.

Kenneth fandt en butik med Closed og måtte indenfor og mindes de gode gamle dage, da han langede Closed over disken inde i Ny Østergade. Tænk engang, deres jeansmodeller ligner til forveksling dem, vi gik med dengang. Den slags har det med at få en revival og jeg overvejer at finde mine jeans frem igen. De ligger skam inde på hylden endnu og man har da før hørt om kiler.

Vi travede og travede og blev trætte… og snuppede en tur på endnu en café.

Det gjorde godt med Latte og iskold cola. Snart kunne vi lidt igen og så gjorde vi naturligvis udfald mod de nærmeste butikker, for man skulle så nødig gå glip af noget og på den måde blev vi både tørklæder, tasker og andet sjov rigere, inden vi endelig var mætte.

Aftenen nåede at falde på, inden vi igen fandt en station, som kunne fragte os hjem. Det gjorde godt at synke ned i sædet, da toget endelig kom. Det havde immervæk været noget af en marathondag og egentlig havde vi halve planer for natten også. Vi kiggede på hinanden og sagde så i én mund “ja, ja… hvis vi altså gider…”. Det skulle det vise sig, at vi ikke gjorde, men inden skulle vi også lige hvile… og måske have en ægte lækkerlur… og spise… og…