– noget der ligner. Nej, jeg overdriver helt vildt, men da jeg svingede omkring hjørnet oppe ved Sohngårdsholmsvej denne morgen, ville Sparegrisen pludselig ikke køre længere. Altså for alvor. Gaspedalen i bund og ingenting skete.
Så parkerede jeg den i vejsiden, ringede og vækkede Kenneth, som så måtte komme og køre mig de sidste kilometer på arbejde. Jeg nåede det i fin stil og uden ret meget hysteri. Næsten…
Formiddagspausen inkluderede varm automatchokolade og frisk luft. Jeg trængte til begge dele.
Da jeg skulle hjem, ringede jeg efter Kenneth, som kom og hentede mig. Han parkerede oppe ved Sparegrisen, steg ud og bad mig køre DieselDaisy hjem. Han satte sig ind i den forbandede møgbil af en Sparegris, startede den og kørte hjem i fin stil.
Sig mig engang. Kan det hænge sådan sammen, at den skide Lupo hader mig? Jeg tror det…
18 kommentarer
Ella
3. november 2008 at 18:07Det er bare ikke din bil, Liselotte – så du må hellere køre i Daisyen – og så kan det nok være, der kommer gang i noget nyt ;-)
Kat
3. november 2008 at 17:39Nej hvor jeg pludselig savner varm automatchokolade..
Karin
3. november 2008 at 17:11Den bil er da tarverlig :-(
Anne
3. november 2008 at 17:03Han har nok haft en mekaniker ude og reparere den, mens du var på arbejde. Har han et horn i siden på dig for tiden? :-)
Liselotte
3. november 2008 at 16:58Kenneth har købt den alternativt begavede bil, så jeg ringer FØRST til ham… og så måske til Falck. Han skal lide, skal han ;-)
Tina - omme i London
3. november 2008 at 16:46Hvor groft! Var den min, var den blevet fyret paa graat papir! Forresten, saa synes jeg det er fedt at du har lige saa god en “breakdown service” som jeg har. Jeg ringer til Lloyd foerst og ringer 999 bagefter. :)
Astrid
3. november 2008 at 16:43Sådan går det, når man tillægger mekanik personlighed – så må man tage personligheden med, på godt og ondt… ;o) Godt at du er landet!
Anne Dyrholm Stange
3. november 2008 at 16:32Den er sur på dig, Liselotte, den gider ikke at hedde Sparegrisen, den vil ha’ et mere lækkert navn, Spinkefrøkenen måske?!
Dejligt at du er vel hjemme igen…
anne F
3. november 2008 at 16:30Måske det er en “hun” bil. Den fedter bare for Kenneth. Tal ikke om evt. udskiftning, når sparegrisen er inden for hørevidde.
anne - med2pinde
3. november 2008 at 16:29Sådan en Lupo havde jeg også engang. Mindst en gang om ugen stod den af, jeg kørte den på værksted – intet at se eller finde. Til sidst grinede de af mig hos den lokale Automester, kvinder og biler! Jeg satte den til salg og automesteren købte den til sønnen, siden har der kun været problemer……..
Og så på en mandag
Pollyanna
3. november 2008 at 16:28Kan kun sige jeg har de samme trælse erfaringer med Lupo…..
Lene
3. november 2008 at 16:20Er det ikke den bil, du vil af med ;-) den kan mærke det :-)
Deborah’s» Blogarkiv » Mandagsmixup og undskyld
3. november 2008 at 16:16[…] lader til at mandagen er en dårlig dag flere steder idag. Anita en syg søn og sådan og Liselottes bil strejkede. Her var det et sammenfald af sammensparet frustration, misforståede signaler og manglende […]
Anette
3. november 2008 at 16:09Sikke da en træls mandag morgen. Det er da irriterende hvis det står på jævnligt med den bil
Liselotte
3. november 2008 at 15:47Det var lidt flere udfordringer, end jeg havde brug for en mandag morgen ;-)
Gitte Joensen
3. november 2008 at 15:28Sikke en måde at starte en uge på – og sikke en møgspand. Jeg ville nok også begynde at tage det personligt, hvis det var mig.
Men håber resten af ugen bliver væsentlig bedre end starten.
Laila hinrup
3. november 2008 at 15:23sådan en bil har jeg også haft engang, Det er f.. ikke sjovt, når den sætter ud helt ude i overhalingsbanen på motorvejen.
Men jeg fandt ud af, at den bare lige skulle have et par minutters pause, så kunne den igen
Anne
3. november 2008 at 15:08Ha, det kender jeg godt: en periodisk fejl, som ALDRIG nogensinde viser sig, når andre kigger på… Irriterende!