Die Wäscherei

I Jarrestrasse ligger Die Wäscherei og der fandt vi ind fredag aften, da kufferterne var placeret fornuftigt på værelserne, for vi lader sjældent noget gå vores næser forbi, hvis der ser lidt alternativt og farverigt ud og det gjorde der netop inde i baggården i kvarteret, vi var endt i. Det skulle vise sig, at det var et helt fantastisk sted…

Sekstusinde kvadratmeter fyldt med så mange ting, at jeg efter et kort øjeblik besluttede mig for, at det her var håbløst at gengive på billeder. I stedet valgte jeg at pakke kameraet ned og sanse for fulde gardiner og her var fuld valuta for pengene, skal jeg love for. Fed loungemusik strømmede ud af butikken, da vi ankom og indenfor var de mange, mange kvadratmeter pakket med alt hvad hjertet kan begære. Her var lamper, tilbehør af enhver tænkelig slags, plakater og billeder, blomster, CD’er, stoffer, puder, plaider, asiatiske møbler og tilbehør i samme stil, bøger og magasiner og så var der et hav af fantastiske møbler, som kun kostede en brøkdel af hvad de koster herhjemme.

Vi er klar til at pakke bilen og køre ned, for at købe den nye sofa, vi drømmer om og selvfølgelig forelskede jeg mig i en lampe. Jeg er ellers håbløs udi kunsten at finde belysning, for jeg kan i virkeligheden sjældent have noget hjerteligt forhold til den slags. Her var det altså anderledes, for jeg forelskede mig i nogle fine lamper, som snildt kunne have fundet plads herhjemme.

Nu ærgrer jeg mig over, at jeg ikke slog til mens tid var, men så meget desto større grund til at snige sig derned igen.

Huset er i fire etager og alene underetagen var ved at tage livet af Hanne og mig. Vi sukkede og sukkede og sukkede… mens vi hev den ene ting efter den anden af hylderne og henført klukkede begejstrede.

Der var ikke mange ting, som jeg ikke snildt kunne have fundet plads til herhjemme, men det jeg elskede ved butikken var, at den ikke føltes som en butik, men mere som en stor sansemættet oplevelse. Møblerne stod der for at man kunne slænge sig, allevegne stod der små anretninger til enten at væde ganen med eller nyde langsomt. Slik og kager fristede i alle hjørner og der var mennesker, som dansede henført til de herlige rytmer, som bankede gennem både butikken og kroppen. Stearinlys lyste op allevegne og butikspersonalet var opmærksomt og hele tiden på forkant med kunderne. Der var service, så det forslog.

Forrest i butikken var et hjørne helliget den kommende højtid…

Jeg skal love for, at der var sat blus på. Man var næsten blind efter et visit i den afdeling, men hvor var der mange sjove, finurlige og anderledes ting.

Traditionen tro skulle der også indkøbes to nye julekugler til årets træ herhjemme. Jeg endte med et par alternative glimmergubbier med plads til et grin eller to og Oline elsker dem allerede. Ha! Jeg ramte for en gang skyld rigtigt.

På øverste etage lå Café Lavaria, som bød sig til med BLØDE sofaer, varm Latte og iskoldt øl, så det var ikke et øje tørt, da vi endelig nåede derop. Drengene smed sig hurtigt i sofaerne, mens de lod os om at indtage lidt flere kalorier på sansekontoen. Her var også mode. Her var fede tasker. Her var endnu mere af det hele og det varede ikke længe, før vi også måtte have en pause i sofaerne. Ah, som det gjorde godt.

Efter nogle timer var vi slet ikke færdige endnu. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Vi måtte forlade stedet, da det lukkede, men vi nåede at høre, at de holdt søndagsåbent, så gæt hvor vi var i går formiddags, inden vi returnerede til Danmark. Vi tog en tur forbi vaskeriet. Bilen var PROPPET, da vi forlod Hamborg, men sådan skal det vel også være. Ah.