7

Selvfølgelig!

Jeg har sovet hele natten og hold da op, som jeg trængte. Nu er verden ved at vende rigtigt igen, men jeg er klogere end at begynde med kaffe, når kvalmen stadig står på lur, så den får vente. Kroppen er stadig rystet ud af kurs, maven ikke tilfreds og en hovedpine følger mig trofast, men jeg synes, at jeg sporer lidt bedring. Bare lidt. Lidt har også ret.

Måske er det fordi jeg vil have det bedre. Hamborg står og blinker forude og jeg er bange for, at jeg ikke når at blive rask. Selvfølgelig når jeg det. Selvfølgelig! Der er stadig et døgn at løbe på. Masser af tid. Masser…

Du vil sikkert også kunne lide