Arbejdet har fyldt både i går og i dag, så der knapt har været tid til pauser. Der er masser af deadlines, der skal mødes, så sidst kommer mine pauser, men nu skulle det altså være. Ud i haven med saksen og direkte ned i bedet, for at stjæle håndfulde af de sidste Dahlia. De er skønne!
Jo, jeg har den nye sweater på. Den er omtrent groet fast og den er helt igennem ideel til en havetur på sådan en skøn efterårsdag med både sol og blå himmel.
Kenneth vidste, at jeg godt ville have nogle fotos af sweateren, så her var muligheden. Mens jeg kravlede uelegant og klodset rundt mellem de mange dahlia, knipsede han løs. Nogle af billederne er så uheldige, at jeg HAR slettet dem. Man er ikke elegant med bagdelen i vejret. Jeg si’r det bare.
Der er stadig så utroligt mange farver i bedet. Kombineret med det orange efterårsløv nærmer det sig en eksplosion, men det gør glad helt ned i maven. Der er dahlia og der er høstanemoner. De mange Sankthansurt står også smukke og mørkerøde en tid endnu.
Jeg nød at gå rundt i den friske luft og ikke mindst efterårssolen, som faktisk er helt lun i dag. Jeg havde ren samvittighed. Jeg havde nået meget mere, end jeg havde budgetteret med, men den slags kan bruges i dag, hvor Lene kommer forbi til en kop te i eftermiddag. Jeg glæder mig.
Det blev til den smukkeste samling blomster. En baljefuld dahlia er da rigdom, så det basker. Det er rigtigt skønt og jeg glæder mig over, at de står dernede og producerer endnu flere blomster, som kan tages ind i løbet af en dag eller to.
Oskar synes, at vores ture i haven er en gave. Han elsker dem og specielt, når vejret er dejligt mildt, som det er i dag. Jeg forstår ham. Jeg nød det også :-)
Som slutning på historien om dahliaplukningen får I lige en hurtig og ikke særligt grundig gennemgang modifikationerne på islænderen. Jeg har, som sædvanlig, strikket per intuition, så der kommer ikke maskeantal eller andet, som kunne hjælpe, men jeg bryder mig ikke om halsudskæringer, som sidder for tæt, så et sted på skuldrene skiftede jeg til rib (4 vr, 1 r) og strikkede X antal pinde, tog så ind til en rib, som fordelingsmæssigt hedder 3 vr, 1 r og strikkede igen et passende antal pinde, hvorefter jeg igen tog ind til en rib, som fordelingsmæssigt hedder 2 vr, 1 r (akkurat som på resten af trøjen). Ved passende længde, er den bare lukket af i rib. Trøjen er også gjort kortere. I stedet for tre mønsterborter på bullen, har jeg kun lavet to. Vupti, så endte den helt perfekt :-)
34 kommentarer
Verdens største trøje | Slagt en hellig ko...
30. november 2008 at 11:51[…] at jeg bliver nødt til at strikke endnu en trøje til mig selv. Jeg kunne sagtens finde på at gentage succesen fra sidst, for den trøje er snart det eneste jeg går i, når jeg kan slippe afsted med det. Jeg elsker den, […]
Ulla V.
26. oktober 2008 at 12:20Tak for hjælpen :0) Jeg kan vist godt begive mig ud i den…
anita thomhave simonsen
25. oktober 2008 at 06:48Gode billeder af dig vil jeg lige sige…..rigtig flot et nr. 3 fra oven…det med de to dybrøde æbler ude i siden….credit til fotografen….men alt er jo relationer….og her er sikkert rigtig gode relationer på spil….skønt billede…
hanneb
23. oktober 2008 at 22:23Skøn trøje og skønne billeder:-)
Marianne
23. oktober 2008 at 19:41Hvor er du smuk og du ved jeg er vild med trøjen, men på dig er den altså særlig….. I klæder hinanden
Sylvia
23. oktober 2008 at 08:35Den Islenderen kledde du bare så godt, og fargen er også riktig på deg. Jeg eier ikke noe blått, for jeg trives ikke med den fargen.
Liselotte
23. oktober 2008 at 07:30Tak skal du have, Rosanna :-)
Rosanna
22. oktober 2008 at 23:18Den sweater klæder dig rigtigt godt, og jeg kan godt forstå at du er flyttet ind i den!
Liselotte
22. oktober 2008 at 22:14Bop, har du hørt om ulven i fåreklæder? ;-)
unikarina, bare resultatet bliver godt, kan man sagtens vente på det :-)
Lene, tak skal du have :-)
Lene LN fra Tyskland
22. oktober 2008 at 21:51Hvor ser du söd ud!
unikarina
22. oktober 2008 at 19:59Jeg synes du “praler” lidt for meget med den sweater… :-) Min er stadig på pindene. Bøvler lidt med den magiske loop… øver mig stadig, men det går da fremad.
Bop
22. oktober 2008 at 19:57Nej, vil I bare se – Så køn når hun smiler..
:-)
Liselotte
22. oktober 2008 at 19:15Kirsten, nu er vi jo nogen, som syn’s det er enormt uretfærdigt, at Nik & Jay ikke optræder på vores kulturkanon, så godt du lige gi’r dem en revival her på bloggen – og ja, vel er den trøje da et must-have – du har lavet den med det vuns, hvis du starter nu :-)
Kirsten
22. oktober 2008 at 19:11In the immortal words of Nik & Jay: “Du for lækker, lækker, lækkerlækker, lækker………..” i den trøje dér ;-)
Den bli´r en must-have!
Liselotte
22. oktober 2008 at 17:59Tak Sifka :-)
Liselotte
22. oktober 2008 at 17:50Karen, det er jeg da glad for at læse :-)
Gitte J, tak skal du have – og ja, de blomster er bare sådan en glæde lige nu :-)
Sifka
22. oktober 2008 at 17:50En havevandrende langhåret hippie, hvor ser du skøn ud!
Gitte J
22. oktober 2008 at 17:35Ja, i klæder hinanden – trøjen og dig. Det ser godt ud med alle de farver af blomster.
karen
22. oktober 2008 at 17:26Deilig hage, deilige blomster, deilig vær, deilig hund, deilig genser, deilig dame!! :-) Og deilige bilder som jeg blir glad av å se på!
Liselotte
22. oktober 2008 at 17:16Sister, det fik han slet ikke lejlighed til at afgøre. De er forlængst kasseret ;-)
Githa, den er bare så skøn :-)
Githa
22. oktober 2008 at 16:03Den er bare så flot Liselotte :-)
Sister Bonde
22. oktober 2008 at 15:42Kenneth er med garanti mest vild med billederne af bagdelen i vejret :D
Meget smuk trøje (er dybt imponeret over din hurtigstrikning), men den er måske lige kort nok.
Altså hvis det var mig, som skulle ha den på ;o)
merete
22. oktober 2008 at 15:12ja det kan jeg godt forstå . det gør jo hele forskellen.
Liselotte
22. oktober 2008 at 15:04Merete, det kan næsten ligne en bådudskæring, men den er nu helt rund og følger bare sweaterens facon. Den er blevet rigtigt fin – og jeg er meget tilfreds med, at den er lidt mere åben end den i opskriften :-)
merete
22. oktober 2008 at 14:40ja den er dejlig.. den får du ikke af med det samme. og dahliaerne er for smukke.
jeg er enig med dig i det med halskanter. har også altid haft svært ved det. denne du har lavet er jo nærmest en slags bådudskæring. skønt med en feminin detalje på sweateren.
Liselotte
22. oktober 2008 at 14:23Der er SÅ smukt derude, Ella – men det ved du jo, for jeg formoder, at vejret ligner :-)
Maria, det er svært ikke at blive glad af en tur derude :-)
Anne, der er SÅ vildt hår her ;-)
Eva, bedet er en daglig glæde og det bliver trøjen helt sikkert også :-)
Ulla V, jeg ved ikke hvad “tungt” er i din optik, men det er en tyk trøje, som selvfølgelig vejer derefter, men tung… nej, det er den ikke :-)
Susanne, du er da for sød og ja, det er jo helt urimeligt smukt vejr – eller har været, for nu kommer skyerne dansende hen over himlen heroppe, men skidt… jeg nåede ud i det gode af det :-)
susanne vestergaard
22. oktober 2008 at 14:14Åh, tak for synet… du er da for lækker, lækker, lækker og mand hvor er den betagende i al sin enkelhed dén trøje!!! Med garanti ville du også se godt ud med bagen i vejret… bare vi ku’ se trøjen også! Men tak fordi du lod os glædes os over synest af en smuk kvinde i en smuk trøje og med smukke blomster – på en tidlig og urimelig smuk oktober-eftermiddag!
Ulla V.
22. oktober 2008 at 14:14Ja, jeg er vist nødt til at prøve at have de smukke blomster i min have næste år…de kan redde humøret på et kort øjeblik synes jeg :0)
Jeg har jo beundret din fantastiske islænder trøje, vil meget gerne lave én til min elskede storesøster til jul og er blot ét spørgsmål fra at flyve til bestillingsknappen: er den meget tung? (For jeg husker barndommens islændere som et tyngende åg på skuldrene.)
Eva
22. oktober 2008 at 14:10Det er altså et dejligt Dahlia bed og en skøn trøje du har der…
Anne Dyrholm Stange
22. oktober 2008 at 14:09Lækker sweater, herligt havevejr og vildt hår der :-)
Maria Jensen
22. oktober 2008 at 14:07hvor ser det bare hyggeligt ud! og hvor jeg dog nyder at billederne er så fulde af livsglæde jeg suger til mig at det gode humør og glæden på disse billeder!
knus Maria
Ella
22. oktober 2008 at 14:03Smukt :-)
Liselotte
22. oktober 2008 at 13:54Nej, det er ikke sådan at være Dahlia i Danmark – og tænk engang sådan en forskel i så lille et land, men vi har altså ikke haft den første nattefrost endnu, så jeg nyder fortsat mine :-)
regitze
22. oktober 2008 at 13:52i vores bette land går du og plukker dahlia, mens jeg lægger knolde til tørre. mine faldt om i nattefrosten for to uger siden. det er ikke sådan at have en skæbne som dahlia så tæt på den sibirske tundra.