8

Energidepotopfyldning

Jeg tror ikke, at jeg har absolutter med hensyn til musik. Jeg er meget blandet i min musiksmag. Til gengæld er jeg enormt selektiv. Jeg fremmaner stemninger, understøtter følelser eller kalder på kræfter. Jeg bruger nærmest ubevidst musikken til at skabe eller understøtte min virkelighed. Sådan har de fleste det nok.

Et af de albums jeg bruger allermest, er Snakecharmer med Sort Sol. Mit yndlingsnummer er Who’s afraid of Virginia Wolf. Så massivt, at der er akut fare for høreskader. Der er så mange kræfter at hente i det musik.

Når jeg er energiforladt, smider jeg det album på og skruer op, så huset dirrer og ryster. Jeg kan slet ikke få nok. Gæt hvad jeg lytter til lige nu…

Du vil sikkert også kunne lide