23

Forlegen i stedet for overlegen

Oline sidder oppe ved computeren, hygger sig stille med at spille lidt og ind imellem chatte. Hun er vel, som de fleste teenagepiger er flest. Frygtelig!

Hun driller hellere end gerne drengene i klassen, fordi de er så ualmindelig nemme at gøre forlegne i den alder. Så logger en af klassekammeraterne på som “Julemanden” og Oline synes selv, at hun er rigtigt sjov…

– Hej Julemand, du er tidligt på færde…

– Øh ja…

– Hvad så… må jeg sidde på dit skød og betro dig alle mine hedeste ønsker? ;-)

– Jo… det må du da sådan set gerne, men her er det altså Sigurds far, som er i gang med at rydde op på Sigurds computer.

Jeg tror nok lige, at Oline er den forlegne denne gang. Så kan hun lære det!

PS – vi griner endnu :-)

Du vil sikkert også kunne lide