Oktober, jeg elsker dig

Oktober er efterår og fugt, så det driver og drypper fra alting. Sådan var denne morgen også. Fugtig og en smule kølig, men ikke mere end der var masser af frisk luft og glade farver, som snildt opvejer både det våde og det kolde.

Mine morgenture i haven er endnu ikke taget af programmet. Jeg snupper gummistøvlerne og en tyk trøje, kameraet og ofte også et krus varmt kaffe med udenfor. Kaffen står på terrassebordet, mens jeg går på opdagelse i havens forunderlige verden, hvor alting forandres, mens tiden æder sig ind på alt det grønne.

Krydderurtebedet er stadig ikke plyndret. Jeg plejer at have været derude nu, men det er ikke blevet og nu venter jeg på en lun og solrig dag, hvor jeg kan klippe urter af til vinteren.

Der er nok at tage af. Solbærsalvien har haft optimale vækstbetingelser, så den nu har mere karakter af en busk end en krydderurt og sådan er det for de fleste af planterne derude. De er blevet kæmpestore, men jo mere urt er der til mig, så jeg klager ikke.

Langs grunden står smukke træer, som nu er godt i gang med at smide løvet. Det daler ned på græsplænen og danner smukke mønstre og et tyndt tæppe af brunt og gult. Der er stadig overvejende grønt derude, men det varer ikke længe.

Lige nu har jeg udsigt til træernes orange og gule blade, når jeg sidder indenfor og jeg nyder det, for det varer kun så kort. Herefter har jeg udsigt til naboen, men så kan vi vel begynde at vinke lidt til hinanden.

Græsset er så fugtigt, at kun gummistøvler duer, hvis man vil derud. Dufte stiger op fra skovbunden nederst i haven og kastanjerne ligger og venter på, at en eller anden kommer forbi og samler dem op. Måske bliver det mig. Senere. Lige nu er der kaffen og nydelsen ved at opdage, at det er lørdag og ikke søndag. Jeg fik lige en ekstra fridag forærende. Livet er herligt og oktober fantastisk :-)