23

Et skønt nyt bekendtskab

Så er svoger og familie lige kørt. Sikke en skøn dag. Nye mennesker, nyt at lære…

Jeg har mødt min nye svigerinde, fristes jeg til at sige. I hvert fald tør jeg godt sige, at jeg håber, det er sådan. Sikke en skøn kvinde. Og så fuld af klogskab. Ham svoger er ualmindelig heldig og jeg tror, at han ved det.

Vi glemte tid og sted. Snakken er gledet ubesværet og vi er nået langt omkring alt imens brødrene gemte sig på gårdpladsen under påskud af at skulle save, hamre og banke. Det var dem vel undt. De hygger sig med den slags.

Der er ingen garantier for genklang endsige noget at dele, når man møder nye mennesker. Det var en skøn overraskelse at konstatere, at her var begge dele. Vi kunne såmænd have fortsat samtalen, men det er skønt at vide, at der er mere at dele, når vi en dag mødes igen.

Jeg har fået teenageramte nevøer, så kun en af dem havde lyst til at tage med til det mørke Jylland. Det er i orden. Jeg genkender Oline i forklaringen om, at drengen hellere ville blive hjemme ved kammeraterne. En er bedre end ingen og hvor var det skønt at kramme Mikkel igen. Han er en skøn unge og nu fik jeg i tilgift mulighed for at hilse på Katrine, som er 12 år og endnu en skøn unge at indlemme i familien. Håber jeg.

De tre unge mennesker har vi intet set til. De forskansede sig inde på Olines værelse og vi kunne høre, at de hyggede sig gevaldigt.

Mens vi snakkede og snakkede og snakkede, tog Jan mit kamera og fik taget nogle billeder. Jeg blev så overrasket over at se, hvor langhåret jeg er blevet. Jeg kunne næsten ikke kende mig selv, men den er god nok, det er mig. Med strikkepinde og et ærme på vej. Jeg siger ikke, hvor mange gange det var nødvendigt at pille op igen, fordi jeg havde lidt svært ved at koncentrere mig. Det var det hele værd.

Hold fast hvor jeg er mæt nu. På alle måder. Det er skønt :-)

PS – det er helt vildt, som jeg ligner min far…

Du vil sikkert også kunne lide