Søndagens seneste timer er tilbragt i mit hyggelige hjørne, hvor jeg sidder, som prinsessen på ærten. Der kan jeg smide fødderne op, hente tæpper til varme og hygge, drikke kaffe og strikke, som jeg lyster, så det gør jeg. Imens tørrer Porom. Det gør den langsomt, men det går an, for jeg har ikke brug for den i aften. Jeg har tændt et hav af stearinlys. De varmer, men jeg er villig til at forhandle om den brændeovn nu.
Inde ved siden af fifler Kenneth på sit værksted. Jeg kan høre, at han er koncentreret, mens han udforsker teknikker, som jeg overhovedet ikke har forstået effekten af, men de er vigtige. Det siger han og hygger sig. Så hygger jeg mig også.
Jeg strikker bare. Tanketom sidder jeg i hjørnet og lader mørkegrå alpaca glide gennem hænderne, mens jeg nyder DR2’s underholdning. Det passer til mig. Der er lige tilpas med hjerneføde. Ikke for meget, men heller ikke for lidt. Sådan skal en søndag aften være. Ah…
8 kommentarer
Liselotte
13. oktober 2008 at 10:26Hanne, de Porom (jeg har lavet to nu) er pragtfulde og helt igennem fede, så gå endelig i gang. Du kommer til at elske den :-)
Hanne
13. oktober 2008 at 10:14Jeg er så klar til en Porom især efter at have set dit eksemplar.
Vores søndag aften gik med en omgang Scrable og lidt National Geografic. Luvly!
Liselotte
12. oktober 2008 at 23:16Merete, det er en skøn hue. Den er så let at lave og resultatet bliver rigtigt godt, så den har også julegavepotentiale ,-)
Liselotte
12. oktober 2008 at 23:13Rosanna, jeg har lavet den der i går. I dag har jeg lavet endnu en i mørkegrå alpaca. Det er et lækkert, let og hyggeligt arbejde – og nu tror jeg faktisk, at den nye hue er klar til en tørring ved siden af denne her :-)
merete
12. oktober 2008 at 23:12ja skøn hue. er pt. på nr. 5. kan slet ikke stå for den. er bare ked af ikke at have et hår som pigen på billedet. misundelsesværdigt.
din ser rigtig godt ud.
Rosanna
12. oktober 2008 at 23:10Sikke en fed hue…. har du virkeligt nået at lave dén mens Poul var på skærmen?
Liselotte
12. oktober 2008 at 22:56Han var for skøn… og jeg havde jo glemt halvdelen, men herligt gensyn :-)
Du er flittig og fornuftig, Anne. Jeg er bare flittig, men ikke spor fornuftig. Ude i vaskemaskinen snurrer endnu en Porom. Mørkegrå alpaca vil gøre sig ualmindelig godt til en vinterdag ved Vesterhavet, er jeg sikker på ;-)
Anne Dyrholm Stange
12. oktober 2008 at 22:44Var Poul Thomsen ikke bare for skøn?!
Jeg hev Amanda hen foran skærmen, så hun kunne se, hvem der havde underholdt mig mange timer for mange år siden, hun så ud som om, at hun forstod hvorfor jeg trofast fulgte både “Dig og dyrene” og “Dus med dyrene”.
Jeg har gang i UFO kurven, og har afsluttet hele to hengemte projekter i dag, det bliver man altså sådan lidt selvfed af :-)
Porom bliver til i det svenske, den vil sidde godt på krøllerne.
Fortsat dejlig aften til dig, Liselotte…