Himlen farves langsomt blå. I horisonten er en snert rosa, men ikke meget. Det er morgen og det er mørkt. Forude venter en lang arbejdsdag med indlagt siesta. Det går vel an også selvom verden er mørk, når jeg tager hjemmefra.
Nogle arbejdsdage byder på delt tjeneste. Ud på opgave, hjem, holde fri og tilbage ud på opgave. Sådan en har jeg i dag. Det er fint nok med mig, men jeg venter jo. Venter på at skulle på arbejde igen, når jeg er hjemme midt på dagen.
I dag vil jeg øve mig på ikke at vente.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
5 kommentarer
Liselotte
9. oktober 2008 at 12:00Jeg synes det er svært ikke at vente. Jeg synes virkelig, at det er svært. Jeg prøver… :-)
Githa
9. oktober 2008 at 10:17Ka’ man øve sig i det??
Fortæl mig lige hvordan man gør det Liselotte.
Det er noget af det jeg er aller dårligst til – at vente….
Jeg får lige præcis ikke en skid ud af den tid.
Ofte synes jeg den er for kort – ventetiden – til at det kan betale sig at lave det, eller det, eller noget helt andet…..
Sådan er jeg ekspert i at får ventetiden til at gå med – at vente…..
Og jeg kan blive noget så irriteret på mig selv over det :-)
et cetera
9. oktober 2008 at 09:16Ja men, sådan ér det jo nok, Liselotte. I mange år arbejdede jeg med aftenvagter – som betød formiddagene fri, men man stod jo tidligt op alligevel og ventede på at komme på arbejde – og lavede så hjemligt dit og dat, som ikke kunne nås om aftenen, blot med den forskel at man er langt friskere om morgenen og derfor nok tager hårdere fat end efter en lang arbejdsdag – og kors, hvor var man færdig efter dén arbejdsdag, som i timer ikke var længere end en 8-15.30-dag – det klogeste havde været at slappe lidt af, havde det!
Pernille
9. oktober 2008 at 09:13Jeg har også svært ved det der med at vente.
Jeg møder først på arbejde over middag, da ungerne i en fritidsinstitution først skal have fri fra skole, før vi åbner… De der formiddage, burde så gå til noget fornuftigt – jeg ved ikke rigtigt .. det er så nemt bare at lave ingenting :)
Jeg øver mig også :D
Helle
9. oktober 2008 at 08:08Ha en dejlig dag, med indlagt frihed !