Min svoger ringede. Vi snakker i lang tid, for det sker ikke hver og hveranden dag. Lige ved hånden var strikkepinde og et par nøgler garn og snoningerne, dem har jeg jo i den grad genopdaget, så der var ikke langt fra tanke til handling.
Karen Noes uldtweed og lidt Drops Alpaca. Hvem ved, hvad det ender med…
7 kommentarer
Liselotte
8. oktober 2008 at 10:17Camilla og Fru Knudsen, vi skal da aftale håndtegn ;-)
Det jeg startede på i går… jeg ved ikke rigtigt… måske det ender som noget helt andet ;-)
Fru Knudsen
8. oktober 2008 at 10:10Jeg vil altså også lige fortælle, at jeg var i byen i aftes og iklædt min FLS:” NAJ, hvor er den flot”/”Sådan en må jeg også lave”, ja og flere af den slags kommentarer. Så FLS er populær, og måske skulle vi gøre det der med hemmeligt håndtegn….
Du skriver af og til, at du lige gik i gang og ikke vidste hvad det skulle ende med, og vi andre venter spændt et øjeblik, og så ser vi hvad der kommer ud af det kreative blod, som strømmer i dine årer, altid spændende og inspirerende
hanneb
7. oktober 2008 at 20:16Du strikker simpelthen så hurtigt, det er altid spændende at se hvad du har gang i :-)
Og din Oskar hund er bare så sød, nyder at se på ham. Vi havde en Raja, i samme format…og jeg savner hende.
Camilla
7. oktober 2008 at 17:47Så må jeg altså lige fortælle, at jeg blev spottet og kommenteret i Kvickly med min FLS på.
Stod i kø ved kassen og hende foran mig var selv i gang med et eksemplar. Jeg følte mig som et medlem af en hemmelig klub :-) Måske skulle vi aftale et hemmeligt håndtegn, som kun vi med FLS kender, hihi.
Liselotte
7. oktober 2008 at 17:19Hvor er det sjovt, Gitte – helt fantastisk. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg vil reagere, hvis jeg pludselig ser en i trøjen :-)
Anne, det er min yndlingsblanding. Ah, som det bliver godt… og jeg ved endnu ikke, om det ender som noget som helst, de der grå snoninger :-)
Anne, Mandagspigen
7. oktober 2008 at 16:18Alpaca fra Drops gør sig rigtig godt sammen med uld…har noget af den blanding liggende til tørre, og jeg glæder mig til at tage FLS nr 2 på :-) spændende hvad du har gang i.
Gitte
7. oktober 2008 at 16:02Var i Kvickly på vej hjem fra arbejde i dag.
Fremmed dame: “Er det en Liselottetrøje du har på? – Jeg har strikket 3!”
Mig: “Ja – det er det” (godt nok strikket før du udgav mønsteret, men helt efter billedet på din blog).
Så du er berømt 10 km syd for Århus ;-)