8

Søndag, elskede søndag

Jeg skal love for, at jeg har sovet igennem denne nat. Jeg vågnede først klokken 10 og var helt rundtosset, men udsovet. Solen skinner fra en skyfri himmel, der er stille udenfor.

Resterne af nattens blæst, de mange blade, som måtte slippe livet, ligger spredt ud over haven og pynter plænen med pletter i farver fra gul over orange til brun. Det er meget smukt og med sikkerhed efterår.

Indenfor er der kaffe, Café Hack og et hækletøj. Nakken er fornuftig igen. Højre hånd er såret, men i orden.

Søndagen er helt uden planer. Jeg tror ikke, jeg skal bede om mere i dag.

Du vil sikkert også kunne lide