Jeg hygger mig sådan…

Søndagen kom pludselig til at handle om hyggelige kaffegæster. Det er skønt med sådan et improviseret møde over en kop kaffe og et stykke chokolade og menneskene, de var bare dejlige, så jeg er fyldt op af god snak, grin og børns fine livskommentarer.

Slapheden satte ind efter gæsternes afgang, så jeg trak ned i mit yndlingshjørne. Tæerne op i sengen, hækletøjet frem og… få øjeblikke efter kommer Kenneth forbi og starter snakken om “nu skal vi så også snart have det her værelse gjort færdigt…” og når det sker, bli’r jeg så lang i spyttet, at du tror, det er løgn.

Jeg ved jo godt, at vi mangler at renovere. Jeg ved jo godt, at der er tapet, som skal trækkes af vægge, nyt puds skal op, der skal males, en brændeovn og måske endda et muret siddehjørne er blandt projekterne, men altså… jeg hygger jo lige… og der er jo rart allerede.

Jeg sidder med hovedet omtrent ude i haven, når jeg sidder. På bordet er der rimelig orden, men se lige, hvordan hylderne under bordet bugner af alverdens underlige samlinger.

Jeg sidder godt i min direktørstol…

Jeg har en kæmpestor kurv, jeg bruger til affald. Jeg tømmer den flere gange om ugen. Om jeg forstår det. Jeg har også en ekstra stol til gæster, for det er sket mere end én gang, at der har været flere end mig hernede i hulen.

Jeg har lige fundet ud af noget helt genialt. Jeg elsker mit hjørne med sengen, som er dækket af vattæpper og puder. Her kan jeg sidde og strikke, hækle eller læse og når jeg gider, kan jeg faktisk snuppe tv’et fra soveværelset og smide ned på en kurv i døråbningen. Så sidder jeg og troner i hjørnet, mens jeg lader mig underholde.

Jeg ved da godt, at der mangler en masse, men jeg er svær at overtale til at skulle undvære min hule i den tid, det tager at renovere. Jeg hygger mig sådan.