Søndagen kom pludselig til at handle om hyggelige kaffegæster. Det er skønt med sådan et improviseret møde over en kop kaffe og et stykke chokolade og menneskene, de var bare dejlige, så jeg er fyldt op af god snak, grin og børns fine livskommentarer.
Slapheden satte ind efter gæsternes afgang, så jeg trak ned i mit yndlingshjørne. Tæerne op i sengen, hækletøjet frem og… få øjeblikke efter kommer Kenneth forbi og starter snakken om “nu skal vi så også snart have det her værelse gjort færdigt…” og når det sker, bli’r jeg så lang i spyttet, at du tror, det er løgn.
Jeg ved jo godt, at vi mangler at renovere. Jeg ved jo godt, at der er tapet, som skal trækkes af vægge, nyt puds skal op, der skal males, en brændeovn og måske endda et muret siddehjørne er blandt projekterne, men altså… jeg hygger jo lige… og der er jo rart allerede.
Jeg sidder med hovedet omtrent ude i haven, når jeg sidder. På bordet er der rimelig orden, men se lige, hvordan hylderne under bordet bugner af alverdens underlige samlinger.
Jeg sidder godt i min direktørstol…
Jeg har en kæmpestor kurv, jeg bruger til affald. Jeg tømmer den flere gange om ugen. Om jeg forstår det. Jeg har også en ekstra stol til gæster, for det er sket mere end én gang, at der har været flere end mig hernede i hulen.
Jeg har lige fundet ud af noget helt genialt. Jeg elsker mit hjørne med sengen, som er dækket af vattæpper og puder. Her kan jeg sidde og strikke, hækle eller læse og når jeg gider, kan jeg faktisk snuppe tv’et fra soveværelset og smide ned på en kurv i døråbningen. Så sidder jeg og troner i hjørnet, mens jeg lader mig underholde.
Jeg ved da godt, at der mangler en masse, men jeg er svær at overtale til at skulle undvære min hule i den tid, det tager at renovere. Jeg hygger mig sådan.
16 kommentarer
Liselotte
6. oktober 2008 at 20:20– også i dén grad, Sylvia :-)
Sylvia
6. oktober 2008 at 19:39Du, din kosegris!!!! ;)
Liselotte
5. oktober 2008 at 21:37Jeg elsker min hule :-)
Nadia
5. oktober 2008 at 21:19Hvor ser det bare super hyggeligt ud, og egenligt minder det om min stedfars hule som jeg elsker gå ind i, fordi den rummer alle mulige mærkelige objekter, som jeg aldrig når dybden af. Ting fra en forsvunden tid, eller verden for den sags skyld.
Hulen, nogengange skal der bare lidt rå hed over det, før det har sin sjarme.
Charlotte Illum Larsen
5. oktober 2008 at 21:18den er som den skal være din hule… det burde være en menneskeret at ha sådan et “helle”… jeg savner at ha et… men med tiden får jeg et er jeg blevet lovet
Lene
5. oktober 2008 at 20:46Hyg du dig bare, det er en dejlig hule du har dig, og jeg håber, at virkningerne efter faldet i går er ved at fortage sig.
Pernille
5. oktober 2008 at 20:30Det kan da godt være en renovering ville gøre underværker, men for mig lyder det mere som om det der er nu er det bedste og hvorfor ændre på det. Hvis det kræver overtalelse er det vel ikke lige nu det er nødvendigt.
Jeg synes din hule ser fantastisk ud. Jeg ser ingen rod, men personlighed og hygge. Gid det var mig :)
Liselotte
5. oktober 2008 at 20:26Gitte J, jeg synes faktisk heller ikke, at det er rodet lige nu. Det er ind imellem MEGET værre ;-)
Gitte J
5. oktober 2008 at 20:24Jeg ser sådan på det – bare bordet er ryddet, så kan man godt være der. Dit rum er slet ikke rodet i forhold til mit :-)
Liselotte
5. oktober 2008 at 20:23Jeg ELSKER, at jeg har pladsen til egen hule. Det er en luksus, som jeg er meget glad for at have :-)
Helle K.
5. oktober 2008 at 19:40Det er en dejlig varm hule, du har – den er dig og dit – jeg forstå godt, at du elsker den :)
Lisbeth Bula
5. oktober 2008 at 19:36Åhh, jeg misunner deg denne hulen. Jeg sier til tenåringsjentene mine at jeg vil ha et av rommene dees til hobbyrom når de flytter. Men de sier at jeg ikke får røre de. Hva skal de da komme tilbake til når de skal sove i sitt barndomshjem? Vi har noen år å tenke på.. Men et eget område SKAL jeg ha, jeg også!
Irene
5. oktober 2008 at 19:03Jeg ønsker mig plads til min egen lille hule. En dag, så får jeg een. Jeg glæder mig. Men sofaen virker nu også helt fjong.
Liselotte
5. oktober 2008 at 18:58Sifka, der er fryd og gammen lige dér – og jeg hygger mig sådan :-)
et cetera, den er nemlig rigtigt hyggelig og ja, den emmer nok af mig, for der hersker suverænt enevælde og den slags har det jo med at smage af dronningen ;-)
Der er hjerterum. Masser! :-)
et cetera
5. oktober 2008 at 18:48Liselotte, dén hule kunne ikke være/blive hyggeligere end den allerede ér – den “emmer” af dig – af kreativitet og varme og -nåja, hjerterum – gør den!
Sifka
5. oktober 2008 at 18:42Uhm, hvor det emmer af fryd og gammen.