Nakken er ved at være på plads. Det er en kæmpestor lettelse, for den har godt nok trukket tænder ud herhjemme. Nu er der ved at være fred og ingen fare på den front, så kameraet blev taget med ud i haven. Tiden skal jo gå med noget og vejret er skønt.
På et af de mange, gamle, vejrbidte borde, som står forskellige steder i haven, stod pludselig disse to. Jeg tror, at Kenneth har fundet dem et sted og placeret dem der, bare fordi pladsen var der, men kønne er de jo og et fint motiv…
– to sekunder efter billedet er taget, glider jeg i algerne, som trives mere end fint på bunden i det gamle væksthus. Kameraet er tungt, svært at styre og alt for dyrt til at lade glide af hænde, så jeg ender ikke særligt elegant mellem alger og vinen, som fortsat vokser og snor sig, så man er helt uden chancer for at finde fodfæste.
Nu er højre håndflade fyldt med asfalteksem. Kan du huske det? Kan du huske, hvor det svier? Jeg kan pludselig godt…
22 kommentarer
Liselotte
5. oktober 2008 at 12:22Ja, kameraet er simpelthen det første, jeg tænker på. Så hellere selv brække alverdens knogler…
– jeg er en tåbe ;-)
Helle K.
5. oktober 2008 at 11:25Pludselig kan jeg også huske…
Jeg har forøvrigt også prøvet, at glide og ryge på r…. med kameraet i strakt arm, det skal ihvertfald reddes, om jeg så brækker halsen i forsøget. :)
GOd søndag fra mig til dig :)
Liselotte
5. oktober 2008 at 11:05Jeg tror de fleste husker hvor ondt det gør, men er man forelsket, tilgiver man meget, så Rimkoger… det gik vel alligevel? ;-)
Gitte J, det der med en trehjulet cykel i konfirmationsalderen, det er jo heller ikke helt efter bogen ;-)
Gitte J
5. oktober 2008 at 10:26Jeg husker det tydeligt ellers mindes jeg det når jeg ser mine konfirmationsbilleder. Skulle lige prøve og køre stærkt på lillebrors trehjulet cykel, men det ville ikke – også lå jeg der – AV.
God søndag til dig og dine
Rimkogeren
5. oktober 2008 at 09:13Mon ikke!
Det var sommer. Det var varmt. Det var nat. Jeg havde kun et par minimalistiske shorts og T-shirt på. Tumbede jeg sad bag på en knallert ført af en lettere påvirket pige. SUUUK. Jeg faldt for hende, fordi hun kørte ind i en sten. Jeg fløj ud over hende. Heldigvis havde jeg lært faldteknik, så hovedet skete der ikke noget med (tror jeg da), men hele min venstre side bremsede mig op mod asfalten. AAAV
Liselotte
4. oktober 2008 at 23:31Hånden er stoppet med at dunke og smerte, så jeg tror helt sikkert, at jeg overlever ;-)
Rosanna
4. oktober 2008 at 23:05ja…. ja, for pokker jeg kan huske det. Især fordi jeg STADIG render rundt med rimeligt friske ar på begge knæ efter en gevaldig omgang asfalteksem… For F….. for gør det bare ondt.
Håber du får en god week-end alligevel
kh
Deborah
4. oktober 2008 at 22:57Ikke dum – bare møguheldig :( Pust, pust!
Hanne
4. oktober 2008 at 21:47Øv for en lammer….nu vred du vel ikke nakken :O(
Sanne
4. oktober 2008 at 19:25Tips til dig, Pippi Power, http://pippipower.blogspot.com/
Grib nuet og nyd det!
Christiane
4. oktober 2008 at 18:33Av, av, av. Puster her fra, måske hjælper det lidt. Men billedet er fot og det er godt at der kommer flere flotte billeder fra din ende fremover.
Karin
4. oktober 2008 at 18:23Yes – jeg husker det! Og ønsker ikke at prøve det igen. Øv for dig :-( Du må pusles om og pustes på.
Maria Jensen
4. oktober 2008 at 18:17aarv for pokker!
nu må du vist hellere bruge resten af dagen i sofaen!
Knus Maria
Lisbeth Bula
4. oktober 2008 at 17:52Ikke bra! Men har nakken kommet fra det uten problemer??
Tina
4. oktober 2008 at 17:35Men billedet blev i hvertfald godt ;)
Mange pust til din hånd
Karina
4. oktober 2008 at 17:33Vi kan da vist snildt kalde dig uheldig :-) …og så kom jeg til at tænke på Niels Hausgaard, da billederne kom snigende……sorry!
Andrea
4. oktober 2008 at 17:29Av, av – og så kan du vel ikke bage kanelbullar.
Jeg husker udmærket, hvor det svier – og at min mor altid pøsede jod på den slags skader, det sved endnu værre, for tøsejod var jo for…tøser ;)
Pia Olesen
4. oktober 2008 at 17:29Av av Liselotte, jeg føler med dig og kan godt huske fornemmelsen af asfaltsår. Slap nu af resten af dagen og plej dig selv. Min dybeste medfølelse for tragedien med din søn! Kh Pia
Ella
4. oktober 2008 at 17:06Arjjjj, ved du hvad, Liselotte – det er da lige rigeligt – avvvv, jeg husker fornemmelsen ;-)
Inge - bernercairn
4. oktober 2008 at 16:58Asfalteksem ja tak….vi plejer på 10. dagen et teenage-knæ fyldt med asfalteksem efter et fald i skolegården….Øv, synd for dig at du skal lide sådan…
Githa
4. oktober 2008 at 16:57Det er jo svært ikke at trække lidt på smilebåndet Liselotte. For selv om du ikke tog billeder af dig selv i den situation – så kan jeg levende se billederne på min nethinde :-)
Men mon ikke du bare skal sætte din mås i sofaen og lade resten af familien om det der måtte skulle klares mere i dag ;-)
Og jeg husker godt asfalteksemen og endnu mere den gule jod min mor jokkede ned i såret…..av av
Camilla
4. oktober 2008 at 16:48Sikke noget! Så skal du gå og have ondt i hånden, når nakken er blevet bedre. Du må hellere holde dig i ro resten af dagen, så der ikke sker flere ulykker.
Fine kander – de ville sikkert også værew fine med blomster i :-)
God bedring og lørdag.