Oline og jeg er alene hjemme for øjeblikket. Det betyder, at jeg skulle have været ude at handle i eftermiddags. Sådan gik det ikke, for jeg hverken kan eller skal bære noget tungere end mig selv lige nu, så der måtte improviseres, da jeg endelig kom op for at trække luft sidst på dagen.
“Godt der er rigeligt med grøntsager i kurven”, tænkte jeg, da jeg bevægede mig op i køkkenet, for at opfinde den dybe tallerken, eller i hvert fald noget at komme i den, men man kan ind imellem blive noget så overrasket, for der var omtrent tomt.
Der var nogle halvslatne porrer, gulerødder og kartofler, men hvad behøver man mere?
Porrerne blev svitset i varm olie med god, stærk karry og resten er omtrent historie. Nu står det hele og simrer på komfuret. Om lidt får det en omgang med blenderen, lidt bacon bliver ristet på panden, så det kan drysses over suppen og så spiser vi godt nok sent, men der er ualmindelig godt brød til og så kan man ikke vist ikke bede om meget mere på sådan en torsdag aften. Vi skal nok overleve uden kokken ;-)
10 kommentarer
Liselotte
3. oktober 2008 at 14:48Yrsa, man er da i hvert fald nødt til at være lidt kreativ så ;-)
Mille, man bliver nødt til at bruge fantasien og det ender jo rigtigt ofte med nogle sjove og anderledes resultater, så det er da bestemt ikke så ringe – og apostrof lærer du nok ;-)
Mille
3. oktober 2008 at 13:01Åsså blir sådan noget skrabsammen ofte det bedste hvadenten det gälder supper eller farve-garn- og stofprojekter. Har man for meget at välge mellem blir det ofte det samme gamle tjekkede som vi allerede har lavet tusindgange för ikk’?
Men Sproget, dèr er det godt med heeeeele alfabetet. (shit jeg kan stadig ikke det der med apostrof og cirkornflakes åvadenuhedder)
Yrsa
3. oktober 2008 at 09:40Det sjove er at lave mad af det man har, selvom man ikke synes man har NOGET !
Liselotte
3. oktober 2008 at 08:17Suppen blev rigtigt god og selv Oline tog godt fra, så det var slet ikke så tosset med sådan en “skrab sammen”-suppe ;-)
Eva
3. oktober 2008 at 07:33Godmorgen Liselotte
Håber din fredag bliver bedre end torsdagen… :-)
Det lyder da forresten slet ikke tosset med den suppe du fik bikset sammen i gå. I aften står den på tomatsuppe hjemme på vores matrikel… Uhm…
Ella
2. oktober 2008 at 22:05Havde jeg vidst det, var jeg kommet for at passe dig, Liselotte! Godt at jeres magre forrådskammer lod sig fravriste lidt smuler ;-)
Lisbeth Bula
2. oktober 2008 at 21:44Det var da kjedelig med disse armene og skudrene dine! Men suppen høres da helt vidunderlig ut!
Bop
2. oktober 2008 at 21:20Noget af det bedste ved den/de årstider vi nu kommer ind i, er suppe – jeg ælsker bare suppe.
Græskar, løg, tomat, kartoffel, porre(måske med et par hummerhaler i), gulerod, og minestrone – suk – jeg blir helt sulten igen nu.
Liselotte
2. oktober 2008 at 20:44Næ, du har jo ret, Claus :-)
Claus
2. oktober 2008 at 20:36Det var ikke den der opfandt den dybe tallerken der var geniet.. Geniet opfandt suppen, og dermed blev den dybe tallerken anvendelig.. Der er jo absolut intet ved opfindelser uden anvendelse.