- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
6 kommentarer
Kirsten
2. oktober 2008 at 09:42Den frø skal da have en hædersplads på opslagstavlen. Hvor er den skøn :-)
Liselotte
1. oktober 2008 at 15:11Den frø er da rigtig sød… jeg er vild med den, for den smiler jo!
Et hjerte har den jo også, Anne – du er bare kvik :-)
Jeg kender ikke bogen, Karina, men den lyder skøn :-)
Anne, Mandagspigen
1. oktober 2008 at 14:15se lige det lille hjerte frøen laver med sine “fingre” på venstre pote/luffe/ben/hånd :-)
Karina
1. oktober 2008 at 13:45Hvor er den fin!!! Har det selv lidt på samme måde med køer – og sjove ting med køer på :o) Så det er ikke så få køer der har fundet vej til min postkasse gennem årene. Sjovt som den slags ting rygtes..
Tænkte på o du kender den fine bog der “En dårlig dag – og hvordan den blir go igen” ?? Har den sødeste ked af det frø på forsiden, og på bagsiden har den så fået det mest fantastiske smil igen… Virkelig sød bog!!
Lotte
1. oktober 2008 at 12:42Hvor ER den fin. Jeg er vild med løvfrøer og deres runde tæer!
Ella
1. oktober 2008 at 12:16Hehe – kvæk, kvæk :-)