- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
22 kommentarer
Slagt en hellig ko… » Forskellen
3. oktober 2008 at 16:54[…] Det er forskellen. Jeg får noget, som jeg brændende ønsker mig. Han får en pande. […]
Liselotte
30. september 2008 at 22:46Capac, der var kun én tilbage… så du kan glemme det ;-)
Tina, vi vil ikke vide mere. Vil vi? :-)
Karin, det er da i høj grad selvforkælelse også ;-)
Karin
30. september 2008 at 22:38Når man, som han, har talent for at trylle lækre ting frem i køkkenet er det da en dejlig gave at få. Men den går vel egentligt også ind under kategorien “selvforkælelse” for du spiser jo også hans indbydende mad!??!!
Tina - omme i London
30. september 2008 at 15:13Fniiis Capac – ahemmm… det laeste jeg ikke helt rigtigt foerste gang!
capac
30. september 2008 at 12:53Sådan en pande ville stå godt til min orange bil. Så skulle jeg bare have en (orange) primus… :-)
Liselotte
30. september 2008 at 09:31Nå jo… du har jo ret, et cetera, det gjorde han da! ;-)
et cetera
30. september 2008 at 09:22Nu “fik” han jo så også et lækkert hørtørklæde i lørdags, ikke ;-)
Liselotte
30. september 2008 at 09:11Kenneth havde overhovedet IKKE ønsket sig en pande, men vi har induktion og det er sjældent at falde over gode, lette stegepander til den slags, så jeg greb den i et ruf. Stakkels Kenneth… ;-)
Det er ikke Le Creuset, for sådan en har han. Denne her er en letvægter, som manglede i køkkenudstyret. Jeg ved, at han elsker sin Le Creuset, men den er også tung, som et ondt år, så denne her er virkelig en gave, for den er nem og let at arbejde med, men kedelig… det er den jo. Til gengæld er den spontan og så går det vel an ;-)
Charlotte Illum Larsen
30. september 2008 at 06:57Og han har jo dig Liselotte… du den største gave af dem alle.
Og på den nye orange – i øvrigt – lære pande, kan han lave kærlighedsmenuer til dig. Så har jeg på fornemmelsen at du også husker at give ham andre ting indimellem… ellers se at komme igang :-)
Irene
30. september 2008 at 01:30Jeg kender forresten en mand der gav sin kone en kofager til Ladaen i julegave, de er stadig kærester …
Irene
30. september 2008 at 01:28En BabyLiss-pande, hvad mere kan en mand ønske sig, Baby?
Tina - omme i London
30. september 2008 at 00:32Var det monstro noget han havde oensket sig?
Hanne
29. september 2008 at 23:20Måske er orange bare god karma :O)
inge - bernercairn
29. september 2008 at 22:23Det ser da ikke ud som om at det bare en stegepande……er det ikke en LeCreuset….så er det jo en kærlighedsgave ud over det sædvanlige…
susanne
29. september 2008 at 21:17Så vil jeg da lige komme med et bidrag til kategorien “specielle” gaver. Jeg fik engang en cykelkæde til min nymalede cykel. Til min kærestes forsvar skal det også lige nævnes, at den var rustfri:-)
Ella
29. september 2008 at 21:12Det er først nu det går op for mig at du gav HAM stegepanden, Liselotte – jeg læste det som omvendt – ukvik – ja det tror jeg nok ;-)
Skriver Ella, der stadig er smidt af :-(
Liselotte
29. september 2008 at 20:40Jam’n jeg siger dig, Anne… det skrider fuldstændigt for mig lige nu ;-)
Anne, Mandagspigen
29. september 2008 at 20:34Orange??
Liselotte
29. september 2008 at 20:24Okay, okay… så er jeg slet ikke så slem, som jeg selv troede :-)
Helle K.
29. september 2008 at 19:51Jeg har fået et værktøjssæt af min – og vi har været kærester i 29 år ;)
Lotte
29. september 2008 at 19:49Ha ha, jeg har fået et par høreværn af min – og ham gider jeg også godt være kæreste med. For der er radio i…
Randi
29. september 2008 at 19:11Det er da langt bedre end de 10 par ens grå sokker, jeg gav Anton til jul forrige år :-D Han gider også kæreste med mig endnu…