En åben terrassedør for at sende ærgrelsen over kommunens ligegyldighed overfor borgernes tid ud, hvor den hører hjemme. Jeg gider nemlig ikke eje den.
Regnen, der trommer højlydt på taget.
Dråber, som bryder overfladen på vandfadene udenfor i hidsig og insisterende regndans.
En hund, som ikke kunne holde sig længere. Ha! Sådan en tøsedreng, men han måtte overgive sig og det tog rundt regnet ti sekunder, så var han indenfor igen. Med våde poter og sølle. Hvad sker der for den underlige hund. Måske er det fordi, han ikke drikker kaffe. Det kan redde meget på en gråvejrsdag.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
4 kommentarer
Hanne
29. september 2008 at 23:22Minnie (hund, som selv tror hun er et menneske) skal bæres ud i kurven, eller også skal jeg liste udenfor og sige som en kat….før hun letter rumpen ud om morgenen :O)
Inge - bernercairn
29. september 2008 at 17:37Jeg har en bjørn (læs berner sennen hvalp på 4½ mdr. og 25 kg) der elsker regnvejr.. Ud og tisse og snuse godt og grundigt rundt i haven efter eventuelle pindsvin. Må også hellere vende lidt rundt i jorden, der hvor jeg ikke kan se hende. Så skal hun også sidde lidt midt på græsplænen og glo op i himlen…måske for at se hvor regnen kommer fra…
Alt dette foregår imens jeg står i bagdøren og kalder og kalder…for at få en hund ind, der ikke er helt gennemblødt og mudret halvt op ad benene..
Og når hun så endelig kommer….ja, så skal hun da også lige vise at hun ikke har glemt hvordan man giver pote….det var så de rene bukser..:-)
Liselotte
29. september 2008 at 11:19Måske det hjælper på hans uvilje mod regn, Helle, men jeg tror det ikke. Her skinner solen også nu… smukt og dejligt, men for et øjeblik siden væltede regnen ned :-)
– god dag til dig også :-)
Helle K.
29. september 2008 at 11:18Så giv dog den stakkel en kop kaffe ;)
Nu beholder du bare regnen i Aalborg og omegn – jeg har nemlig lige gået en tur i det dejligste solskin :)
Hilsen og god dag til dig og Oskar :)