22

En lun ven…

Jeg nåede selvfølgelig ikke knapperne i går, men hvad er søndag formiddag ellers skabt for, hvis ikke det er til at sy knapper i strik? Nu er det gjort og cardiganen er klar til kølige efterårsdage.

Cardiganen er hæklet over samme model som Klokkeblomst, så der var ingen ben i den. Den er ualmindelig nem at lave, så det er kun et spørgsmål om, at arme og skuldre holder. Det var her problemet opstod, for det gjorde de ikke og trøjen måtte hvile en måneds tid, inden jeg endelig fik hæklet det sidste ærme i fredags.

Den passer perfekt, er lettere end den umiddelbart ser ud til at være og samtidig dejlig lun. Den er hæklet i en rest efterårsfarvet uld, som lå og gemte sig i en kasse på BC’s lager sidste efterår, da jeg tog på udsalg dernede.

Jeg tror, at jeg var den eneste, som kunne se, at det her kunne ende godt, for ingen andre ville eje den underlige, orange garn med både solgule og turkise nister. Jeg ville, så jeg fik den for ingen penge og nu har jeg en skøn trøje for en flad tyver.

Trøjen er hæklet oppefra og ned. Et rundt bærestykke i fastmasker afløses af et simpelt mønster bestående af stang- og luftmasker. Der er ingen magi, men bare række efter række af mønstret og så en afsluttende kant af fastmasker.

Jeg er faktisk svært tilfreds med resultatet og spændt på at komme ned og rode i BC’s kasser i næste måned, for hvem ved, hvad der gemmer sig i dem af skønne garner i år.

Du vil sikkert også kunne lide