19

Klar til det hele…

Anne kommer om 1½ time. Der skal drikkes kaffe og spises medbragt brød. Jeg ved, hvor fantastisk hun er til at bage, så maven knurrer allerede. Efter kaffen stikker vi af ind til byen. Der er lige et par butikker, som må have et hurtigt visit, inden vi vender snuden hjemad igen til en eftermiddag med hygge. Jeg glæder mig, for det er alt for længe siden sidst og vi løber altid tør for tid, så der er basis for masser af ord.

I går aftes besluttede jeg at udfordre armene en smule. Det var dumt, kan jeg mærke, men i hvert fald nåede jeg over målstregen med efterårstrøjen, som kun manglede et halvt ærme. Den er vasket og tør, så nu mangler kun monteringen af et hav af knapper. Det kunne passende gøres, inden Anne ankommer.

Jeg er i den grad klar til både Anne og efteråret. Det bliver en god lørdag, kan jeg mærke.

Du vil sikkert også kunne lide